Læserdebat

Farvel Stephanie Lose – og tak!

Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

Så kort kan det gøres. Dagen er kommet, hvor Regionsrådsformanden for Region Syddanmark – Stephanie Lose – siger farvel til Regionen efter, vi har bevilget hende orlov, så hun kan fortsætte karrieren på Christiansborg.

Jeg har som Regionsrådsmedlem og suppleant i i alt fem år, haft et tæt og godt samarbejde med Stephanie, som jeg respekterer højt som menneske, og for et godt politisk lederskab. Mine tanker stopper ikke her, for jeg ved, at alle planlagte politiske dispositioner har en årsag og en forventet virkning.

Med partiet Venstre i en eksistentiel krise, der skyldes et svigt i forhold til at sige et og gøre noget andet, er der brug for nytænkning og en markant ændring af kursen, hvis ikke partiet skal gå helt under radaren.

Krisen har kostet partiformanden troværdigheden, helbredet og ministerposten og en sygemelding, der kan trække ud.

Jeg ser Stephanie, der med rene hænder, kan forestå den politiske genrejsning og revitalisering. Der var mange andre muligheder for at erstatte en Økonomi- eller Forsvarsminister, hvilket gør valget af Stephanie ekstra spektakulært. Mon ikke Jacob Ellemann snart får et tilbud fra erhvervslivet, som han ikke kan sige nej til, hvorved dronningekabalen går ind i næste runde.

Stephanie èr Mette Frederiksen overlegen med sin ligetil og troværdige facon og med et solidt personligt stemmetal i bagagen. En reel politisk trussel og udfordrer mod Statsministeren.

Tilbage står der kun spekulationen om, hvor længe Venstre kan fortsætte synkronsvømningen med Socialdemokratiet og kursen mod den politiske afgrund.  

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv