Læserdebat

En kvindelig borgmester i Fredericia

Jens Jørn Pedersen Sanddalvej 4 Fredericia, har startet en debat omkring en kvindelig borgmester

Igennem de sidste 14-15 år har jeg fulgt politik i Fredericia forholdsvis tæt. Især de seneste år har været underlige. En del af de nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer inklusive borgmester og viceborgmestre fortæller, at det går rigtig godt i Fredericia. Budgettet viser noget andet. Borgmesteren siger blandt andet, at ca. 40 unge kommer ud af 9. klasse hvert år uden en eksamen. Men det står ikke klart, om det er skolerne, der svigter eller de unge, der ikke har kapacitet til at kunne klare 9. klasses prøver. Borgmesteren fortalte også på valgmødet den 26. oktober på Fredericia Gymnasium, at lovgivningen er så kompliceret, at medarbejderne i socialforvaltningen ikke kan klare det, men de er ellers udmærkede og gør arbejdet godt? Hallo!
De forskellige kandidater, der var med ved mødet på gymnasiet sagde nogenlunde det samme som altid især de nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer, nemlig at de vil gøre det i fremtiden, som de faktisk har haft flere år til. Hvorfor skal vi så tro, at det vil/kan gøre det nu?
Der var heldigvis også lyspunkter ved at nogen brændte igennem, hvilket især gælder repræsentanten for Borgerligt Fællesskab, Kirstine Holst. Kirstine Holst er klar i mælet og velformuleret. Det samme gjorde sig gældende med Kirsten Hassing fra Konservative, der var til valgmøde i Proaktiv på Entreprenørvej 2. Både Kirstine Holst og Kirsten Hassing er klare i mælet med indsigt og overblik, og jeg tror med hjertet på rette sted. Jeg er ked af, at jeg ikke er hverken konservativ eller borgerlig, men jeg kunne meget let se Kirstine Holst for mig som borgmester, da hun ikke kan ”købes” og Kirsten Hassing som den juridiske analysator. Et par der kunne flytte Fredericia i en god retning.
Det ville være fantastisk at have et par brillante mennesker i topledelsen i Fredericia Kommune.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv