
DØGNRAPPORT 24.JANUAR

DØGNRAPPORTEN
Fem PH lamper stjålet
En indbrudstyv har ved et ubuddent besøg i en villa på Fiskebækvej i Pjedsted , fjerner fem lamper af mærket PH.
Tyveriet er sket torsdag i tidsrummet 7.30 – 13.20. Tyven er kommet ind via en terrassedør.
—
Kabeltyveri igen
ABB på Håndværkervej i Erritsø har været udsat for et større kabeltyveri. Ved at skære hul i et hegn har tyvene skaffet sig adgang til pladsen hvor en del kabel opbevares. Endvidere er de brudt ind i en lagerhal, hvorfra der er stjålet en del værdifuldt kabel.
Tyvene skærer kablet op og sælger det kobber der er inde i ledningen. Prisen pr. kg. kobber ligger p.t. på omkring 50 kr.
—
Sædelighedssag for lukket døre
Politiet i Fredericia har efterforsket en sag om sædelighedsforbrydelse, hvilket har resulteret i at en mand fra Aarhusområdet fredag formiddag sidder på anklagebænken ved retten i Kolding, med henblik på varetægtsfængsling.
Politiet er sparsom med oplysninger i sagen, da den behandles for lukkede døre, men oplyser at der er tale om en sædelighedssag i forhold til mindreårige.