Kort Nyt

Det store anderæs 2022 i Kanalbyen

Af Tommy Raun - thr@danmarkc.tv

Søndag d. 10/4 kl. 13 afholder Lions Club Fredericia, anderæs i kanalbyen, og du kan deltage

Ikke mindre end 1000 små gule plastikænder bliver søndag kl. 13.00 sendt afsted i Kanalbyen.

Lions Club får hjælp fra padleboardere fra East Coast Surfshop, som vil sørge for, at ænderne svømmer den rigtige vej i kanalen.

Efterhånden som ænderne når i mål, aflæses numrene under bunden, og har du det rigtige nummer på din lodseddel, vinder du en af vores gode præmier.

Når den sidste and kommer i mål, udløser endetallet på den 10 endetalsgevinster til lodsedler, som har samme endetal.

Lions Club oplyser at overskuddet fra anderæset går ubeskåret til SPONSORPAS i Fredericia.

SPONSORPAS i Fredericia gør en stor forskel for børn i udsatte familier, så de får mulighed for at gå til fritidsaktiviteter.