Læserdebat

Demokrati og folkestyre er baseret på opdeling af magten

Læserdebat af Jens Jørn Pedersen, Sanddalvej 4 – 7000 Fredericia

Lovgivende, udøvende og dømmende plus transparensmagten også kaldet pressen er det fundamentalt bærende i et demokrati eller folkestyre.

Transparensmagten er nødvendig på grund af menneskelige svagheder, som allerede tidlige regenter kendte til. Almægtige kejsere havde en ”joker” til at fortælle dem sandheden uden frygt for straffe. Mange mennesker har en tilbøjelighed til at skjule fejl, og for magtmennesker kan det betyde, at fejlen gentages, hvis den ikke gøres synlig.

Det vi nu har at sætte vor lid til at især den lokale presse på de lokale områder, hvor det ikke er nok at skrive om tante Annas 90 års fødselsdag, det er nødvendigt at pressen analyserer forhold i lokaladministrationen og ligeledes evner at interviewe politikere med videre, så befolkningen får klarhed over, hvad der besluttes, og hvorledes beslutningsprocesser foregår og på hvilket grundlag.

De senere år er tendensen, at de lokale medier, der har ansvaret for transparensen i lokalpolitik, opkøbes og bliver store koncerner, hvor det lokale blot er et hjul til at holde koncernen i gang. Det betyder at ansvarligheden for den lokale transparens, som man får statstilskud til at sikre, bliver tredje elle fjerde hjul i vognen. Hvilket let kommer til at betyde, at disse lokale hjul i vognen ikke tilnærmelsesvis lever op til deres forpligtelser til skade for den kommunale administration, der sejler uden klarhed for borgerne i kommunen.

I Fredericia får vi en klar fornemmelse af, at mangt og meget er skjult til skade især for de svage borgere i form af børn og ældre.

Vi har set det med Kobbelgården og Valhalla, men det gælder desværre også skoler, der ikke bliver tilgodeset på trods af, at det er fundamentalt for en god fremtid, da børnene på et tidspunkt vil overtage. Det betyder en ond nedadgående spiral, hvis ikke der er klarhed og kvalitet for børnenes udvikling.

Visse ting tyder på, at nogle børn endda har brug for støtte til at kunne bryde den sociale arv, men kan pressen ikke afklare, at ansvarlige politikere ikke evner det, de har sagt ja til. Så har vi et stort problem på sigt!

Vi skal derfor i fællesskab stille krav om, at pressen gør et forsvarligt arbejde, så vi som borgere på et oplyst grundlag kan tage stilling til KV25.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv