112

Brand i Sønderparken: Sigtet for brandstiftelse varetægtsfængslet i 14 dage

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Branden i en kælder under en boligblok natten til torsdag, resulterede torsdag klokken 14.15 i en varetægtsfængsling

Ved en brand i en kælder under Søndermarksvej 78, skete der natten til større sod og brandskade. Alarmcentralen fik anmeldelse om røg i flere opgange, natten til torsdag den 19.1. kort efter klokken 02.

I forbindelse med branden blev en 40-årig fredericianer anholdt og ført væk, iført DNA dragt – sigtet for brandstiftelse. Torsdag klokken 14.15 blev manden fremstillet i et lukket grundlovsforhør, og foreløbigt fængslet i 14 dage, så Politiet kan efterforske, hvorvidt sigtelsen opretholdes og man vil fremstille manden for en dommer igen.

Den sigtede kærede fængslingen, der nu skal prøves ved landsretten, oplyser Sydøstjyllands politi til DanmarkC TV.

Ved branden blev flere opgange i boligblokken evakueret og områdets fælleshus blev åbnet, således de evakuerede kunne få varmen, imens brandvæsnet fik bugt med branden.