Home 112 Beredskabschef tog sin afsked : Nu er han pensionist
Beredskabschef tog sin afsked : Nu er han pensionist

Beredskabschef tog sin afsked : Nu er han pensionist

0

For mere end 26 år siden, blev Beredskabschef Kaj Petersen ansat ved Fredericia Brandvæsen – i dag havde han sidste arbejdsdag

For 26 år siden søgte Fredericia Brandvæsen efter en ny beredskabschef.  Den unge Kaj Petersen, der havde en god tilsvarende stilling et fynsk beredskab, søgte jobbet – og blev indstillet til stillingen som Beredskabschef hos Fredericia Brandvæsen.

Kaj Petersen har i sine mange år som Beredskabschef ved Fredericia Brandvæsen, været forgangsmand for udvikling, og det er også ham der skabte bånd mellem ambulancetjenesten Responce og Fredericia Brandvæsen.

Kaj Petersen forudså for flere år siden, at sammenlægning af flere af landets brandberedskabstjenester var nært forestående, derfor tog han også her et stort ansvar, og indgik i en konstruktiv dialog med flere af nabokommunernes beredskaber, og det er en af grundene til at Fredericia Brandvæsen pr. 1.1. 2016 overgår til Trekantområdets Brandvæsen.

Sammen med kommunerne Vejle, Vejen, Kolding, Middelfart og Billund, han han stået i spidsen og arbejdet for en sammenlægning.

Kaj Petersen har flere gange tidligere bebudet sin afsked som Beredskabschef for at gå på pension, men flere store opgaver og særligt sammenlægningen til Trekantsområdets Brandvæsen, har hold Kaj Petersen i jobbet i nogle ekstra år, men nu er det slut.

Kaj Petersen havde sidste arbejdsdag torsdag d. 10.december 2015.

I dagens anledning havde medarbejderne med Viceberedskabschef Jess Andersen i spidsen, arrangeret en værdig afskedsreception med en lang række personer på talerstolen, i Brandvæsnets garageanlæg – torsdag aften.

Kaj Petersen afhentes af Mobilsprøjten M1 på sin bopæl © Danmark©TV
Kaj Petersen afhentes af Mobilsprøjten M1 på sin bopæl © Danmark©TV

Kort før klokken 17, trillede den store mobilsprøjte M1 ud fra brandstationen på Prangervej, og med flag monteret på taget ved siden af de blå blink, trillede den ud til Kaj Petersens privatadresse. Her blev den afgående Beredskabschef til lyden og synet af brandbilens horn og lygter, bragt ombord i brandbilens kabine, og standsmæssigt kørt til brandstationen hvor 225 gæster og kollegaer, stod klar til at modtage den afgående beredskabschef.

Kaj Petersen blev mødt af en masse knus og kram, og indenfor i garageanlægget var der linet op til en værdig afskedsreception. Et overfyldt gavebord, og en pyntet garage skulle de kommende timer danne rammen om et tilbageblik på Kaj Petersens arbejdsliv og en hyldest til en mand, en chef og en ven, som efter mange års tro tjeneste, tiltræder sin velfortjente pension.

Rie fra Danser med drenge, gav intimkoncert for Kaj og gæster © Danmark©TV
Rie fra Danser med drenge, gav intimkoncert for Kaj og gæster © Danmark©TV

Medarbejderne havde flere overraskelser i ærmet, men særligt en af dem vil Kaj Petersen huske som noget helt særligt. Kaj Petersen elsker musik, og har særligt nogle få kunstnere kær. Herunder det danske popband “Danser med drenge”. Derfor havde Kaj Petersens medarbejdere og kollegaer arrangeret en intimkoncert med frontfiguren Rie Rasmussen, fra “Danser med drenge”.

Flere gange under koncerten med de autentiske og rørende sange, måtte Kaj Petersen kæmpe for at holde tårene tilbage.

Efter koncerten holdt Kaj Petersen sin afskedstale foran de 225 gæster, og sluttede af med at citere en velkendt Gnags sang – “Når jeg blir gammel”. Kaj havde omskrevet en del af teksten og havde bla. fået flettet hvordan han vil nyde at sidde på en bænk på FredericiaC, og kigge ud over molen – ind i teksten.

En værdig og rørende afsked med Fredericia Brandvæsens chef.

DanmarkC TV bringer mandag et indslag fra receptionen i nyhederne.

Nytårsaften – Torsdag d. 31.12 2015, bringer DanmarkC TV et 30 minutters program fra Kaj Petersens afskedsreception, krydret med fortællinger og billeder fra Kajs liv i beredskabets tjeneste.

Se billedgalleri fra receptionen nedenfor.

Du ser DanmarkC TV her.: