Alt for mange danskere rammes af livstruende sygdom
Tusindvis af stroketilfælde om året kan forebygges
Hvert år får ca. 12.000 personer i Danmark stroke (blodprop eller blødning i hjernen). 3.300 af dem dør, men helt op mod 90 pct. af stroketilfældene skyldes forhold, som kan forebygges. Sund kost og en aktiv livsstil reducerer risikoen for stroke, men allervigtigst er det, at 60 pct. af dem, der får et stroke, har forhøjet blodtryk. I anledning af Strokedagen i dag sætter Hjernesagen derfor fokus på blodtrykket.
Omkring 1 mio. danskere lider af forhøjet blodtryk, og mange ved det ikke. Ubehandlet kan det være livstruende at gå rundt med, og hvert år er for højt blodtryk årsag til stroke, som måske kunne være forebygget.
– Man kan ikke nødvendigvis mærke, hvis ens blodtryk er forhøjet. Derfor er det vigtigt, at man fra ca. 55-års alderen holder øje med det. Man kan meget enkelt selv måle det med et blodtryksapparat, og man kan evt. supplere med en årlig kontrol af blodtrykket hos egen læge. Blodtrykket stiger som regel med alderen, så jo ældre man er, jo vigtigere er det at holde øje med. Hvis man allerede har fået konstateret forhøjet blodtryk, skal man være omhyggelig med at tage den blodtrykssænkende medicin, for ellers er man i risiko for at få et stroke, siger Birgitte Hysse Forchhammer, direktør i Hjernesagen, og fortsætter:
– Stroke er en akut sygdom, som meget ofte resulterer i dødsfald eller handicap. Sygdommen er den hyppigste årsag til handicap blandt voksne og langt mere almindelig, end mange tror.Hvert 45. minut får en person i Danmark stroke, og hver tredje time er der en person, som dør af det. Så der er al mulig grund til at tage det meget alvorligt. Men der er også al mulig grund til at huske, at mange strokes faktisk kan forebygges – og første skridt kan være noget så simpelt som en blodtryksmåling og et efterfølgende besøg hos lægen, hvis blodtrykket viser sig at være for højt.
Stroke rammer både mænd og kvinder, men mændene er i gennemsnit fem år yngre, når det sker. Derfor opfordrer Hjernesagen mænd, som er over 55 år, til at holde øje med deres blodtryk. Man er særligt udsat, hvis der er andre i familien, som har forhøjet blodtryk, eller hvis man lever et mindre sundt og fysisk inaktivt liv.
Stroke ændrede Birgers liv
I juni 2020 blev den dengang 63-årige Birger Kjærbye pludselig ramt af et stroke, som han efterfølgende har kæmpet med følgerne af. Han var i behandling for forhøjet blodtryk, men havde ikke fået taget sin medicin i en periode.
– Jeg vågnede tidligt en morgen med en mærkelig fornemmelse, og da jeg stod ud af sengen, kunne jeg ikke gå lige. Jeg tænkte slet ikke, at det kunne være stroke, og det var først flere timer senere, at jeg indså, at det var nødvendigt at ringe 1-1-2, fortæller Birger Kjærbye, der ejer en cykelcafé ved Klampenborg Station.
På hospitalet kunne lægerne konstatere, at Birger havde en mindre blodprop i lillehjernen og en anden i hjernestammen. Heldigvis har de ikke givet Birger kognitive mén, men han skulle igennem måneders genoptræning for at genvinde så meget som muligt af sine fysiske evner.
– Jeg levede sundt og dyrkede meget motion, da jeg fik et stroke. Jeg tror selv, at det var stressrelateret, og da jeg i forvejen havde forhøjet blodtryk og ikke havde taget den blodtrykssænkende medicin, så blev jeg ramt, fortæller Birger Kjærbye.
Birgers historie er ikke enestående:
– Når man tager blodtrykssænkende medicin, kan man ikke umiddelbart mærke effekten. Det kan være grunden til, at man glemmer at tage medicinen eller simpelthen bare vælger den fra. Det er rigtig ærgerligt, for lige netop på den måde kunne man undgå en lang række stroketilfælde som Birgers, siger Birgitte Hysse Forchhammer.
Hjernesagen driver bl.a. StrokeLinjen med støtte fra TrygFonden. Her kan alle henvende sig telefonisk på 34 10 20 30 eller online på Strokelinjen.dk for at få gode råd til at forebygge stroke, men også til at håndtere stroke, når man selv eller en pårørende er ramt.
Birger Kjærbye medvirker i Hjernesagens dokumentar “Tilbage på sporet”, der handler om kampen for et godt liv efter blodpropperne. Dokumentaren har premiere i dag i Empire Bio.
Gode vaner, der forebygger stroke
- Hold øje med dit blodtryk
Er du fyldt 55 år, bør du holde øje med dit blodtryk og søge læge, hvis det er forhøjet. - Dyrk motion
Bevæg dig hver dag. Motion kan bl.a. være med til at sænke blodtrykket og dermed din risiko for at få et stroke. - Spis mindre salt
Salt er med til at øge dit blodtryk, så spar på saltet i alle sammenhænge. Generelt spiser vi alt for meget salt i Danmark. - Hav generelt en sund livsstil
Risikoen for stroke kan mindskes betydeligt ved at følge de generelle råd om en sund livsstil: Spis sundt og varieret, hold op med at ryge, begræns dit forbrug af alkohol, dyrk mere motion og arbejd for at mindske følelsen af langvarig stress.
Læs meget mere om forebyggelse af stroke på hjernesagen.dk
Kend de hyppigste symptomer på stroke
Symptomerne på et stroke opstår pludseligt og kan være mange og forskellige, men de tre hyppigste er:
- Halvsidig lammelse i (dele af) kroppen
- Usammenhængende tale
- Halvsidig lammelse af ansigtet
Ring straks 1-1-2
Har du mistanke om et stroke, skal du straks ringe 1-1-2. Ved stroke skal den mest effektive behandling sættes i gang inden for 4,5 timer efter de første symptomer, og derfor er det vigtigt at slå alarm, så snart man har mistanke om et stroke.
Få svar hos StrokeLinjen
Har du spørgsmål om stroke, kan du ringe til StrokeLinjen, som er Hjernesagens gratis rådgivning. Sygeplejersker, socialrådgivere, neuropsykologer og jurister er parate til at svare på spørgsmål fra patienter, pårørende, fagpersoner og andre, som har bekymringer eller opklarende spørgsmål vedrørende stroke. StrokeLinjen er støttet af TrygFonden og er et supplement til de offentlige tilbud.
StrokeLinjen er åben mandag–torsdag kl. 9.30–14.00 på tlf. 34 10 20 30. Du kan også skrive en mail til StrokeLinjen via raadgivning@hjernesagen.dk
Mest sete
