DanmarkC TV

Home LOKALSPORT Alberte Kjær Pedersen med stor sejr i World Cup Mexico
Alberte Kjær Pedersen med stor sejr i World Cup Mexico

Alberte Kjær Pedersen med stor sejr i World Cup Mexico

I næsten umenskelige forhold i Huatulco Mexico, hvor varmen fik dampen til at stige op fra gaderne, så det føltes som at konkurrere i en sauna, skulle Alberte Kjær Pedersen fra Fredericia TriathlonTeam natten til søndag, følge op de flotte takter hun har vist i de seneste starter i World Cuppen i sidste kvalifikationsstævne til OL i Tokyo. Da Alberte var skadet i 2018 hvor OL-kvalifikationenstartede, havde Alberte ikke mulighed for at samle point nok til at kvalificere sig direkte til OL, hun kunne dog med en top 5 placering blive nummer 1 på listen over reserver der får tilbudt en OL plads hvis en af de kvalificerede må melde afbud.

De 40 atleter skulle konkurrere på sprint distancen (750m svøm – 20 km cykling – 5 km løb). Efter rigtig fin 750 m. svømning kom Alberte op 15 sek. efter den førende favorit Kirsten Kasper. Med et hurtigt skifte lykkedes det Alberte at komme med i en føre gruppe på 20 atleter med alle favoritterne. Gruppen blev i løbet af de 20 km. reduceret til 16 atleter der sammen kom ind til det sidste skifte til de 5 km. løb.

Igen skiftede Alberte hurtigt, hun kom ud på løbet i front. Der blev hurtigt dannet en føregruppe på 6 atleter der trak fra de øvrige. Med i dette felt var ud over Alberte Kirsten Kaspers USA og Lisa Perterer AUS. De to favoritter trak sammen med Alberte fra de øvrige og dannede hurtigt en frontgruppe. Da der var løbet omkring 1,5 km i saunaen i Huatuloco satte Alberte tempoet op og gik i front. Kaspers og Perterer forsøgte at hænge på Alberte, de måtte dog slippe Alberte efter kort tid. Herfra så Alberte sig ikke tilbage. På de sidste 3 km. øgede Alberte konstant sit forspring til de to favoritter, der måtte se sig henvist til at kæmpe om 2. og 3. pladsen, da Alberte løb en fantastisk flot 1. plads hjem med et forspring på 13 sekunder til de to forfølgere. Alberte løb de sidste 5 km. i tide 16.56 min.

”Jeg var egentligt ikke så nervøs inden ræset i dag, jeg skulle bare ud at gøre det så godt jeg kunne. Da jeg kommer op til føregruppen tænker jeg at mine ben er dårlige i dag, men de kommer stille og roligt i gang. Den første kilometer på løbet havde jeg lidt maveproblemer, men det løsnede op og pludseligt var de andre væk, så prøvede jeg bare at løbe hvad jeg kunne,” siger en meget glad Alberte Kjær Pedersen om sin første World Cup sejr.

”Alberte har virkeligt gjort opmærksom på sig selv de seneste tre uger. Med to top ti placeringer og en sejr i Triathlon World Cuphar Alberte virkeligt vist at hun hører til i den absolutte verdenselite i kort distance triathlon,” udtaler Formand for Fredericia Triathlon Team Carsten Andersen og fortsætter ” sikke et comeback her kun 1 ½ år efter hun blev opereret. Det er frugten af et fantastisk samarbejde med Boris Bjulver, der har coachedAlberte igennem hendes genoptræning.”