AI: Den fagre nye verden uden menneskelig fornuft
Læserdebat af: Jens Jørn Pedersen, Fredericia
Begrebet intelligens kommer via fransk og tysk fra latin – intelligentia – der betyder indsigt. De senere år er begrebet sneget sig ind i teknologien eller computerverdenen, hvor man omtaler computernes arbejde via programmer som ”kunstig intelligens” eller ”artificial intelligence” og i forkortet form AI.
Man debatterer, hvor meget arbejde AI vil overtage, den øgede arbejdsløshed på baggrund af AI.
Først er det værd at bemærke sig, at AI er en forkortelse af det engelske/amerikanske udtryk, hvilket betyder, at det er en amerikansk udvikling indenfor IT-verdenen med amerikansk kulturforståelse, hvor man udmærket ved, at det er en procesautomatisering ved hjælp af computerteknologi.
Således har vi været omgivet af procesautomatisering i mange år, hvor computere har styret produktionsprocesser ved hjælp af computeralgoritmer. Bilbranchens produktioner er eksempelvis styret med kompleks automatik. Bryggeriernes flaskepåfyldning er automatiseret ligesom Novo Nordisk til påfyldning og pakning.
IT-verdenen videreudvikler til automatisk anvendelse af Internet til søgning ved hjælp af algoritmer trigget af specifikke spørgsmål, hvorefter der kommer en forklaring, beskrivelse samt måske konklusion ud fra al tilgængelig materiale.
Programmer med forskellige censorer kan også omsætte menneskelig tale og bevægelser til noget lignende menneskelige funktioner, så man kan spørge om noget konkret og få et eller andet svar.
Processerne kan umiddelbart ligne menneskelige reaktioner, men er stadig retningsbestemt af producenterne, hvorved faren for tilpasning og ensretning er nærliggende, men samtidig vanskelige at erkende.
Konklusion: Disse maskinelt automatiserede processer er meget anvendelige og aflastende for os som mennesker, men bevidsthed om og analyse af resultaterne er afgørende vigtige.
Det giver således skoler og uddannelser et stort ansvar for at klargøre vigtigheden af kildekritisk tilgang og fornuftanalyserende anvendelse af disse teknologier.
Måske det vigtigste er, at disse teknologiske ”landvindinger” kan reducere børns og unges sproglige udvikling, men bevidst anvendelse kan også medvirke det modsatte.
Dog er det vigtigt at forstå, at en mus er mere intelligent end disse teknologiske ”landvindinger”, der hovedsagelig er udviklet af kapitalistiske årsager.
Rammer for deltagelse i debat: På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv