Kort Nyt

Affaldssortering – hvorfor og hvordan? 

Af Tommy Raun - thr@danmarkc.tv

Den 10. marts stiller Fredericia Bibliotek skarpt på affaldssortering sammen med Kim Ankjær Nielsen, der er leder af Affald og Genbrug i Fredericia Kommune. 

Affald er noget, som vi alle sammen er nødt til at tage stilling til – og det er netop dét, der gør det så interessant. Kim Ankjær Nielsen vil fortælle om meningen med affaldssortering og om affaldets rejse fra det “fødes” som råmateriale fra naturen, til produkter (og deres design), og til vi gerne vil skille os af med det igen. Hvordan gør vi det og hvad sker der med ressourcerne efterfølgende?

Du kan derfor ikke forvente, at vi kommer til at tale om din konkrete skraldespand, men du kommer til at vide en hel del mere om, hvorfor det er godt at sortere, hvordan man gør og hvad der sker med affaldet efterfølgende. 

Arrangementet er på 3. sal på Fredericia Bibliotek og koster 50kr