FREDERICIA

Årets sommernyhed: Ny app gør dig klogere på Fredericias historie

Af Tommy Raun - thr@danmarkc.tv

Med ny podwalk kan du komme helt tæt på slaget ved Fredericia i 1849 hele året rundt

Det historiske materiale om slaget ved Fredericia 1849 er udgangspunktet i Visit Fredericias nye sommernyhed, som er lavet i tæt samarbejde med Museerne i Fredericia og Experience Fredericia. Her kan man via en ny podwalk møde to stemmer fra fortiden. Den 12- årige Karen Marie Bech, som nedskrev sine oplevelser og den unge soldat Jørgen. Fortællingen foregår på Fredericia Vold og bringer dig som lytter med til flere historiske steder på og ved volden.  Podwalken ”Voldens Vidner” er lavet af Useeum og Sans-1, som har lavet mange andre populære lydfortællinger over hele landet.

 ”Jeg glæder over, at vi har fået endnu et rigtig godt produkt, som vores turister i byen kan prøve,” siger Susanne Eilersen, formand for Bosætnings- og Turismeudvalget og fortsætter: ” Jeg er glad for, at vi med denne app også får fortalt Fredericias fantastiske historie som fæstningsby til vores turister og dermed øger kendskabet til grundlæggelsen af vores smukke og unikke by”.

Næstformand i Bosætnings- og Turismeudvalget John Nyborg deler begejstringen med sin udvalgskollega:

”Med den nye podwalk styrker vi oplevelsen af Fredericia og vores særlige historie. Det er en spændende mulighed for at komme helt tæt på belejringen af Fredericia i 1849 der, hvor det hele skete.” 

Podwalken er gratis og vil blive lyttet til første gang den 24. juni 2022, når ”Sommer i Fredericia” officielt åbnes.  

Samarbejde styrker oplevelser

Podwalken er en del af den nye sommeroplevelse ”En sommerdag ved bæltet”, som er en kampagne betalt af Bridgewalking og lavet på tværs af Fredericia og Middelfart. Som en del af ”En sommerdag ved bæltet” oplevelsen har hver af byerne fået mulighed for at skabe en DNA oplevelse. For Fredericias vedkommende repræsenterer den nye lydoplevelse, som er lavet i samarbejde med Museerne i Fredericia, Visit Fredericia, Experience Fredericia samt bureauet Sans-1 DNA oplevelsen. En oplevelse som kan være til stor glæde for både gæster og lokale hele året.  

”Vi skal kunne dufte kanonrøgen fra de sønderskudte bygninger, føle smerten fra soldaten der bliver nedkæmpet på torvepladsen og mærke varmen fra de store historiske brande. Historiens vingesus opleves rigtigt godt via lyd og derfor besluttede vi, at DNA oplevelsen for Fredericia skulle være en podwalk, som blander historieformidling, fiktion og sanselig lydfortælling, ” siger Charlotte Steen Henriksen, Brand- og Marketingansvarlig, Experience Fredericia.

Den nye podwalken ”Voldens Vidner” starter på pladsen ved Landsoldaten. Ruten tager ca. en halv time. 

Læs mere på Visitfredericias hjemmeside: Podwalk Voldens Vidner – dramatisk lydvandring på Fredericia Vold | VisitFredericia

Faktaboks sanser: 

  • Forskning har vist, at oplevelser der aktiverer flere af menneskets sanser har stort læringspotentiale, da sansningerne tilsammen hjælper os til at føle, mærke og forstå emnet på et dybere plan. 
  • Jo flere sanser, der aktiveres i oplevelsen, jo bedre. Ifølge professor i oplevelsesdesign Christian Jantzen er oplevelsen, der aktiverer flere af menneskets sanser med til at lagre informationen i hukommelsen, så opleveren bærer historierne med sig videre. 
  • Hjernen er mere åben og kreativ, når kroppen får lov til at bevæge sig frit, som man fx gør på en god gåtur, forklarer den internationalt anerkendte psykolog Daniel Kahneman i sin bestseller “Thinking Fast and Slow.”

Faktaboks podwalk:

  • Podwalk ”er gratis.
  • Turen ”Voldens Vidner” tager op til 30 minutter. 
  • Podwalk kan hentes via Useeum (Download appen Useeum. Find Visit Fredericia. Vælg Voldens Vidner eller Lydguide: Fredericia Vold)
  • I podwalk findes udover ”Voldens Vidner” også en lydoplevelse med flere andre