FGU elever over hele landet skal i den kommende tid deltage i trivselsmåling
Hvis vi som mennesker skal lære og udvikle os, er det afgørende, at vi trives og har det godt, lyder det fra Danmarks Læringsportal
Trivselsmålingen er en årlig tilbagevendende måling, som finder sted på FGU (Forberedende Grunduddannelse) skolerne. Det var gode tal i 2022 der viste, at 94,3 pct. af FGU-eleverne har høj trivsel. Det er en lille stigning fra de tidligere år, hvor andelen lå på hhv. 93,9 pct. og 93,6 pct. i 2021 og 2020.
Ministeren
Elevernes trivsel og betydningen af trivslen for, at de unge kommer godt videre i uddannelse og job var også i fokus på FGU Danmarks politiske møde, som blev afholdt den 16. januar 2023. Her understregede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye betydningen af, at de unge på FGU bliver mødt af voksne, som er stået op om morgen for netop at møde de unge, som ikke passer ind i kasserne.
Operation Ha’ det godt
Den 9. marts 2023 deltog FGU-institutionerne i P3’s Operation Ha’ det godt, hvor elever på ungdomsuddannelserne og FGU-institutioner i hele landet satte fokus på de unges mentale trivsel.
– Arbejdet med elevernes trivsel er en helt central del af kerneopgaven for FGU-institutionerne for at sikre, at eleverne på FGU kommer godt videre i uddannelse og job, har Henrik Hvidesten, formand for FGU Danmark, tidligere udtalt.
Trivselsmålingen afvikles i perioden fra den 1. november – 31. december 2023.
Kilder: fgu.dk og emu.dk.