112

Voldsom brand i Dronningensgade – brandårsag endnu ukendt

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Fredericia: Der er opstået ild i noget der ligner et baghus, hvor der angiveligt var en del biler

Kort før middag gik alarmen ved TrekantBrand, med oplysning om brand i en ejendom i Dronningensgade.

Slukningstog, to indsatsledere, politi og senere indsatsleder fra politiet rykkede frem. Brandvæsnet fra Kolding, Lunderskov, Skodborg og Middelfart kom senere til.

Der var kraftig ild og en særdeles voldsom røgudvikling.

DanmarkC TV erfarer, at der er gået ild i et antal “amerikanerbiler”.

Civil politi er kommet til, og der foretages afspæringer i området.

Omkring kl. 12.30 blev en drone anvendt af TrekantBrand.
Trekantbrand adresserede situationen offentligt kl. 12.55 på mediet X og skrev: “TrekantBrand er i øjeblikket indsat ved en større bygningsbrand i Dronningensgade i Fredericia. Der er enheder fra flere stationer til stede. Hold venligst afstand til stedet, og giv plads for udrykningskøretøjer. @operationschefen”

Skodborgs frivillige brandvæsen blev også tilkaldt til branden i Dronningensgade, de ankom til Fredericia ca. kl. 14.25:

DanmarkC TV slutter live dækning kl. 14.35.