
Naturcenter Lundingsvej fejrer sin åbning
Østerstrands nye naturcenter ved enden af Lundingsvej har fejret sin officielle åbning i dag.
Naturcenter Lundingsvej blev idag torsdag d. 6. juli indviet, her deltog Naturvejleder ved Fredericia Kommune, Bjarne Christensen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget, Tommy Rachlitz Nielsen, samt landskabsarkitekt ved Vej og Park for Fredericia Kommune, Lars Bak. Fredericia Kommunes naturvejleder, Bjarne Christensen gav en rundvisning i de nye faciliteter.

Med åbningen af dette center håber man på at kunne få børnehaver, daginstitutioner og andre grupper ud i naturen. Formålet er at formidle viden om Lillebælt og det omkringliggende havmiljø på samme måde som ved Naturcenteret Trelde Næs. Der kan besøgende låne udstyr til at udforske og lære om det lokale dyreliv og natur.
Besøgende til Naturcenter Lundingsvej vil også kunne låne forskelligt udstyr, herunder waders, fiskestænger og strygenet til fangst af rejer. For de yngre besøgende er der spande og skovle til leg i sandet samt krabbefiskestænger. Alt dette udstyr vil hjælpe besøgende med at engagere sig dybere med omgivelserne og opdage den rigdom af liv, der findes i området. Indenfor i centret er der opsat informative tavler omkring Naturpark Lillebælt. Her kan besøgende lære om, hvad man kan finde ved kysten og i havet, samt finde oversigtskort over områdets bedste badestrande.

I uge 31 vil DanmarkC TV sende et TV-indslag fra åbningen af Naturcenter Lundingsvej.