I dag har Rigspolitiet offentliggjort årets Tryghedsmåling. Undersøgelsen viser, at der grundlæggende er høj tryghed og tillid til politiet i den danske befolkning, også i de særligt udsatte boligområder. Vi har i flere år set et fald i kriminaliteten og det danske samfund er et af de mest trygge i Europa. Trygheden afhænger imidlertid ofte af andet end kriminalitet. Derfor har politiet stort fokus på de ting i borgernes hverdag, som skaber utryghed og ikke kun på det kriminelle.
Tryghedsmålingen skal bruges til at tilrettelægge politiets indsats, så vi får så meget reel tryghed ud af vores ressourcer, som muligt. I de særligt udsatte boligområder, er der behov for en langsigtet vedvarende indsats, og derfor er de særligt udsatte boligområder fortsat et af politiets absolut største fokusområder i 2015.
I Sydøstjyllands Politikreds er der en større andel af borgerne, som er grundlæggende trygge i deres nabolag, end der er i hele Danmark, ligesom der er en større andel af borgere i politikredsen, som har tillid til politiet, sammenlignet med hele Danmark. Borgerne i Sydøstjyllands Politikreds oplever desuden færre problemer i deres nabolag end borgerne i hele Danmark.
Sydøstjyllands Politi har udpeget fem særligt udsatte boligområder i 2014: Korskærparken og Søndermarksvej i Fredericia, Løget By og Finlandsparken i Vejle, samt Skovparken og Skovvejen i Kolding. I alle fem områder er andelen af borgere, som er grundlæggende trygge i deres nabolag, mindre end i hele Sydøstjyllands Politikreds.
Borgerne i de særligt udsatte boligområder oplever flere problemer i deres nabolag, og de er mere utrygge ved nabolagsproblemerne end borgerne i hele politikredsen.
Politidirektør Helle Kyndesen, Sydøstjyllands Politi udtaler: Jeg er naturligvis glad for, og tilfreds med, at trygheden blandt borgerne i Sydøstjyllands Politikreds er så høj som tilfældet er – ja, faktisk er det jo blandt landets højeste. Samtidigt er der imidlertid stadigt et flerårigt arbejde foran os for at bringe trygheden i de særligt udsatte boligområder op. Sammen med vore gode samarbejdsparter i kommunerne, skal vi hele tiden have fingeren på pulsen og sætte særligt ind når og hvor der er behov, samtidigt med at vi fortsætter det vedholdende arbejde i områderne”.
Sydøstjyllands indsats i de udsatte boligområder er bl.a. forankret i PANTHER modellen. PANTHER handler helt konkret om en stringent, systematiseret og helhedsorienteret indsats for at “gå efter de kriminelles penge” og forhindre, at unge mennesker rekrutteres af rockere/bander, bl.a. i de særligt udsatte boligområder. Det drejer sig også om, at EXIT programmer virkelig giver udbytte. PANTHER fokuserer på individorienteret indsats, og det er grundfilosofien, at intet er for småt at tage sig af, når det handler om rockere og bander.
Det særlige ved modellen, der nu altså er videreudviklet til en bredere brug i de udsatte boligområder, er implementeringen af en model, der samler alle interne og eksterne interessenter i en omfattende, synergiskabende og formaliseret enhed, der bl.a. bygger på egentlige offentlige/private partnerskaber.
Helt konkrete eksempler på, hvad indsatsen går ud på er fx patruljering i områderne på cykler, fast træffetid i områderne, hvor særligt tilknyttede politifolk er klar til dialog om stort og småt, egentlige politioperative indsatser fra lokalpoliti og færdselspoliti for at nedbringe hensynsløs adfærd, som omhandler bl.a. knallertkørsel og støjgener fra andre beboere i området, fordi det påvirker trygheden.
Indsatsen er derud over i meget høj grad båret af helt konkrete og lavpraktiske samarbejder mellem alle gode kræfter i områderne, – boligselskaber, varmemestre, foreninger, politi, kommune, hvor man gennem “lige over” dialog får italesat eventuelle problemstillinger og får aftalt, hvad der skal gøres ved dem og hvem, der skal gøre hvad.
Politiets Tryghedsindeks måler borgernes tryghed i relation til kriminalitet og utryghedsskabende adfærd i deres nabolag. I dansk politi har man tidligere alene anvendt opgørelser af anmeldelser for kriminalitet som en objektiv indikator på borgernes tryghed. Her har antagelsen været, at en stigning i antallet af anmeldelser er udtryk for et fald i borgernes tryghed, mens et fald i antallet af anmeldelser er udtryk for en stigning i borgernes tryghed.
Tryghedsindekset kombinerer politiets opgørelser over antallet af anmeldelser med en spørgeskemabaseret måling af borgernes oplevelse af tryghed i deres nabolag. På den måde giver Tryghedsindekset et mere nuanceret og præcist billede af trygheden i Danmark.
Tryghed er et fænomen, der måske er mest iøjnefaldende, når der er tale om utryghed. Tryghed er oftest noget, man som borger ikke tænker over, så længe man er tryg, mens utryghed på den anden side er noget, man er bevidst om, fordi det er forbundet med angst, nervøsitet og stress.
Tryghed er en følelse hos det enkelte individ og betinget af tidligere oplevelser. Tryghed er en sammensat og dynamisk størrelse, der er forbundet med mange aspekter af livet, og som varierer over tid og sted. Man kan for eksempel tale om tryghed i forhold til familie, arbejde, økonomi, helbred, fødevarer, klimaforandringer, kriminalitet med videre. Med andre ord er der ikke én definition af tryghed, og det gør fænomenet svært at måle.
Politiets tryghedsmåling har fokus på trygheden i forhold til kriminalitet og utryghedsskabende adfærd. På engelsk anvendes begrebet fear of crime – frygten for kriminalitet. Utryghed skal derfor i denne undersøgelse forstås som følelsen af angst, af at være i alarmberedskab, forårsaget af en bevidsthed eller forventning om fare.
Ved at fokusere på borgernes oplevelse af tryghed i deres nabolag, bliver det muligt at identificere, hvor borgerne er utrygge. Det er afgørende for, at politiet kan bruge Tryghedsindekset til at målrette sine kriminalitetsbekæmpende og tryghedsskabende indsatser.
Politiets Tryghedsindeks måler borgernes tryghed og kriminaliteten i Danmark på baggrund af to indeks: Et Spørgeskemaindeks og et Anmeldelsesindeks.
Spørgeskemaindekset er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der måler borgernes vurdering af nabolagsproblemer, og hvor utryg nabolagsproblemerne gør borgerne.
Anmeldelsesindekset måler den registrerede kriminalitet i et givet område for hver af de nabolagsproblemer, der indgår i Spørgeskemaindekset, på baggrund af borgernes anmeldelser af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd.
På den måde måler de to indeks henholdsvis den subjektive og den objektive tryghed forstået som den objektivt konstaterbare kriminalitet. Kombinationen af flere datakilder giver således et mere nuanceret og præcist billede af trygheden, end hvis man kun baserer sin viden på den ene af kilderne.
Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.
Vi bruger to typer cookies: Nødvendige og statistiske.
Nødvendige cookies sikrer, at siden bliver vist og fungerer korrekt.
Cookies til statistik bruger vi til at forbedre brugeroplevelsen. Når du trykker ”Tillad”, siger du o.k. til statistiske cookies.
Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Cookie
Varighed
Beskrivelse
cookielawinfo-checbox-analytics
11 months
Denne cookie er brugt til at gemme dit sammentykke for Statistiske cookies
cookielawinfo-checbox-others
11 months
Denne cookie er brugt til at gemme dit sammentykke for Uklassificerede cookies.
cookielawinfo-checkbox-necessary
11 months
Denne cookie er brugt til at gemme dit sammentykke for Nødvendige cookies.
internal_personalized_sponsorspots
11 months
Denne cookie er brugt til at samle data ind omkring vores sponsorspots og dig.
viewed_cookie_policy
11 months
Denne cookie er brugt til at finde ud af om du har givet samtykke til cookies på denne side. Denne cookie gemmer ingen personlig data.
Vi indsamler oplysninger om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, herunder hvor ofte du besøger siden, og hvilke sider du kigger på. Det gør vi for at kunne optimere design, brugervenlighed og styrke effektiviteten af hjemmesiden. Derudover bruger vi oplysningerne til at give dig personaliseret indhold og udarbejde markedsanalyser.