Kultur

Foreningslivet anerkendt og hyldet ved forårskur

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Der blev uddelt seks priser til foreningslivet i Fredericia ved Folkeoplysningsrådets forårskur

Onsdag aften dannede Det Bruunske Pakhus rammen om Folkeoplysningsrådets forårskur for foreningslivet i Fredericia. Omkring 100 repræsentanter for spejdere, idrætsforeninger, andre godkendte foreninger og aftenskoler var mødt frem for at blive anerkendt og hyldet for deres frivillige arbejde i 2021 og ikke mindst se, hvem af de 25 nominerede der skulle modtage de seks priser, som Folkeoplysningsrådet skulle uddele for femte år i træk.

Forårskuren en festaften, hvor der bliver sat fokus på det store frivillige foreningsarbejde i Fredericia, og de mange stærke fællesskaber og aktiviteter, som de frivillige skaber. Og der var stor ros og anerkendelse fra både den afgående formand for folkeoplysningsrådet Leif Urhøj, den nye formand Jan Møller Jørgensen samt den nye formand for Kultur- og Idrætsudvalget Peder Tind.

De seks priser, der blev uddelt var Friluftsprisen, Vi gør det sammen-prisen, Vi bevæger-prisen, Aftenskolernes pris, De selvorganiserede pris og Den skæve vinkel-prisen. Priserne bliver uddelt af hvert år, som en tak til alle de frivillige, der yder en stor indsats for foreningerne og deres medlemmer i hele Fredericia.

Vinderne af priserne i 2022 blev:

  • Friluftsprisen: KFUM spejderne Bülow gruppen.
  • Årets Vi gør det sammen: Fredericia Svømmeklub – en del af EGIF
  • Vi bevæger prisen: Trænerteamet U14 drenge fodbold KFUM/FFF/TSIF OG BPI
  • Aftenskolernes pris: Lasse Kondrup og Michael Hougaard fra Grow Your Life
  • De selvorganiseredes pris: Fodslaw Fredericia
  • Den Skæve Vinkel: Jørgen Gormsen fra Event og Kulturforeningen Bøgeskov

Friluftsprisen – KFUM spejderne Bülow gruppen
Bülow gruppen er rigtig god til at få alle med, uanset alder og eventuelle udfordringer.
Alles hjælp påskønnes, uanset om det er en times hjælp eller man har stået for planlægningen af et stort flerdages arrangement. Børnene lærer en masse af friluftslivets glæder at kende, fællesskabet og samarbejde fremfor “mig, mig mig”. De får en masse personlige sejrer, i et trygt miljø, fx at kunne sove ude, uden at have forældre med.
Under Corona ned lukningen, blev der sendt aldersvarende spejderopgave ud til alle spejderne, som de kunne lave derhjemme. Det var med til at fastholde det gode fællesskab.  

Vi gør det sammen prisen – Fredericia Svømmeklub

Bestyrelserne for EGIF-svømning og DeltaSwim, har gennem praktisk samarbejde, formået at skabe visioner for et samlet svømmetilbud i Fredericia Kommune. Dette har i 2021 udmøntet sig i, at de to klubber er fusioneret og blevet til en klub: Fredericia Svømmeklub, en del af EGIF.

Fusionen er sket gnidningsfrit med fokus på medlemmerne. Gennem godt fodarbejde er “dem og os” helt naturligt/ubemærket blevet til “vi” for både bestyrelse, trænere, frivillige, forældre og ikke mindst alle svømmerne i deres hverdag. Bestyrelsen har bl.a. fokuseret på tryghed og udvikling. I svømmeskolen bruges meget energi på at ensrette tilbuddet om undervisning til børn, unge og voksne – med fokus på kvalitet og fastholdelse af medlemmerne.

Med andre ord så er der er skabt grobund for nytænkning og udvikling indenfor de fysiske og økonomiske rammer, som den nye og samlede klub har – hvor alle står sammen og løfter i flok uanset tidligere tilhørsforhold. Det er et unikt og positivt miljø, som møder klubbens idrætsudøvere i alle aldre.

Vi bevæger prisen – Trænerteamet U14 drenge KFUM/FFF/TSIF OG BPI

De har fået 4 klubbers drengehold til at hygge sig sammen og være ET hold. De arrangere ekstra træning både i hverdagene og i ferier, samt tager hånd om drengene, så ingen føler sig forbigået mht. hvilken liga de spiller i. Et stort arbejde i forhold til fællesskab og samarbejde på tværs af klubber.

Aftenskolernes pris – Lasse Kondrup og Michael Hougaard fra Grow Your Life
Lasse og Michael har lavet et naturhold for udviklingshæmmede i Fredericia, som en del af Grow Your Life projektet. De har formået at give mange deltagere en dejlig glæde og viden om naturen, som er svær at få. På holdet har Lasse og Michael opbygget en god relation og tryghed omkring deltagerne og de formår at rumme alle borgere, trods deres forskellige udfordringer. Vi syndes de har gjort det godt. Håber de modtager aftenskolernes pris. 

De selvorganiseredes pris – Fodslaw Fredericia

Fodslaw Fredericia indstilles til prisen, fordi de har gjort rigtig meget for fortælle alle i kommunen, at hos Fodslaw skal ingen føle sig ensomme.
De går ture flere gange i ugen forskellige steder. Man møder op hvis man har overskud og lyst. De lave sociale ting med hygge og snak, og de har gjort rigtig meget for alle medlemmer i corona tiden. De prøver at få fat i alle der føler sig ensomme på mange forskellige plan, for i Fodslaw er alle velkommen. Da Patrick, som går rundt i hele Danmark for ensomheden, gik i Fredericia var Fodslaw også med at til at gå med ham.

Årets Skæve VinkelJørgen Gormsen

Jørgen Gormsen har et handicap eSport hold for børn / unge. Jørgen sidder selv i kørestol og mangler et ben. De unge kan spejle sig i Jørgen og se det godt kan lade sig gøre at være med i eSport selv om man sidder i kørestol og har lidt udfordringer i livet. Med nogle justeringer så har de fundet nogle gode ideer til hvordan det hele kan gå lidt nemmere.
Jørgen holder utrolig meget af at hjælpe dem og spiller med dem i Event og Kulturforeningen i Bøgeskov hallen.