FREDERICIA

Dybhavets fisk og lysende blæksprutter

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Epimeria loricata (2)Dybhavets fisk og lysende blæksprutter
Kom og hør om de mest utrolige dybhavsvæsner fra Nordatlanten

Start vinterferien med at tage ned på 1500 meters dybde. Biblioteket inviterer til foredrag og fotoudstilling om de fantastiske væsner som findes i dybet ”på havets bund”.

De tre biologer, Martin, Julius og Peter, har siden 2009 arbejdet på forskningsskibet Paamiut, hvor de foretager undersøgelser på den nordatlantiske kontinentalsokkel.

Neolithodes grimaldi (1)

De vil give os et indblik i dybhavet som kun de færreste har set. Foredraget er tilpasset så alle – både store og små – og også folk med særlig interesse for undervandsfotografering – får masser af viden om de forskellige områder.

I stor (1)Samtidig har biblioteket en udstilling med Deep Sea Creatures of the North Atlantic, forkortet DESCNA. Det er billeder af en verden, der er ukendt for langt de fleste: nemlig den verden fyldt med fascinerende monstre, der befinder sig dybt nede i vandet.

Udstillingen, der i høj grad øger kendskabet og respekten for havet, kan ses på Fredericia Bibliotek fra onsdag den 28. januar til og med søndag den 15. februar, og alle er velkomne.

Foredraget om dybhavet for børn, voksne og fotointeresserede er mandag den 9. februar kl. 16.30.

Billetter a 30 kr. via print-selv-billet eller i bibliotekets information.