FREDERICIA

Kunst & Censur

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericia Kunstforening og Fredericia Bibliotek præsenterer foredraget Kunst & Censur.

Mandag den 15. januar kl. 19.00 på Fredericia Bibliotek,

billetter fra 2. januar a kr. 75 via www.fredericiabib.dk eller i bibliotekets information.

Det skabte internationalt postyr, da kunstneren Nadia Plesner stillede sin tegning ”Simple Living” til rådighed for en nødhjælpsorganisation. Tasken på tegningen lignede for meget en Louis Vuitton taske.

Nadia20080Billedkunstneren Nadia Plesner flyttede til Amsterdam i 2006 for at studere på kunstakademiet og havde en romantisk drøm om det perfekte liv på drømmestudiet i et nyt land. Men sådan gik det ikke, for en voldsom trafikulykke ændrede alle hendes planer og resulterede i ”Simple Living” og senere oliemaleriet ”Darfurnica”.

Spørgsmålet er, hvor langt man skal gå for sin kunst. Hør Nadias bud, når hun kommer og fortæller om sagen, kunsten og om sin fond, Simple Living Komiteen, der bl.a. sender containere med hospitals- og skoleudstyr til udviklingslande.

Foredraget ledsages af en udstilling af Nadias værker i Kunstsalen, Kongensgade 111.

Fernisering fredag den 16. januar kl. 17.00 hvor alle er velkomne.

Udstillingen kan ses frem til den 1. februar.