FREDERICIA

DØGNRAPPORT 24.JANUAR

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

DØGNRAPPORTEN

Fem PH lamper stjålet

En indbrudstyv har ved et ubuddent besøg i en villa på Fiskebækvej i Pjedsted , fjerner fem lamper af mærket PH.

Tyveriet er sket torsdag i tidsrummet 7.30 – 13.20. Tyven er kommet ind via en terrassedør.

Kabeltyveri igen

abb

ABB på Håndværkervej i Erritsø har været udsat for et større kabeltyveri. Ved at skære hul i et hegn har tyvene skaffet sig adgang til pladsen hvor en del kabel opbevares. Endvidere er de brudt ind i en lagerhal, hvorfra der er stjålet en del værdifuldt kabel.

 

Tyvene skærer kablet op og sælger det kobber der er inde i ledningen. Prisen pr. kg. kobber ligger p.t. på omkring 50 kr.

Sædelighedssag for lukket døre

Politiet i Fredericia har efterforsket en sag om sædelighedsforbrydelse, hvilket har resulteret i at en mand fra Aarhusområdet fredag formiddag sidder på anklagebænken ved retten i Kolding, med henblik på varetægtsfængsling.

Politiet er sparsom med oplysninger i sagen, da den behandles for lukkede døre, men oplyser at der er tale om en sædelighedssag i forhold til mindreårige.