Hun kæmper for sin datter

I 14 lange måneder har Denise Mazur Moore kæmpet en ubønhørlig kamp for at blive taget alvorligt af familieafdelingen

Det, der begyndte som et ønske om hjælp til hendes yngste datter, udviklede sig til en opslidende kamp mod systemet – en kamp, der skulle koste hende dyrt.

Denise fortæller, hvordan hun igen og igen oplevede at blive svigtet. Sagen blev glemt, aftaler blev brudt, og vigtige opfølgninger udeblev. Hver gang hun troede, der var en løsning på vej, blev hun skubbet tilbage til start.

“Jeg følte mig magtesløs. Som om vi bare ikke var vigtige nok,” fortæller hun.

Presset blev så massivt, at Denise selv blev syg. Hun mistede sit arbejde i kommunen – et job, hun havde haft i 21 år – og fandt sig selv i et sort hul, hvor kræfterne kun rakte til én ting: at sikre, at hendes børn kunne have det så godt som muligt midt i kaosset.

Nu står hun frem i et hudløst ærligt interview med DanmarkC TV. Her deler hun åbent sin historie – om svigtet, smerten og kampen for retfærdighed.

For Denise handler det ikke længere kun om hendes egen sag. Hun håber, at hendes fortælling kan være med til at kaste lys over, hvordan systemet kan svigte – og hvorfor ingen forældre skal stå alene i kampen for deres børn.

Familieafdelingschef: Vi har ikke hænder nok

Fredericia Kommunes familieafdeling har været genstand for intens medieopmærksomhed og kritik fra borgere den seneste tid. Nu tager Janne Thiel Doctor, chef for Familie- og Sundhedsfremme, bladet fra munden. I et interview anerkender hun de store udfordringer, som afdelingen står overfor, og beklager de situationer, hvor borgere har følt sig dårligt behandlet.

“Min oplevelse er først og fremmest, at jeg altid er ked af det og træt af, når der er borgere, der ikke føler sig ordentligt behandlet eller ordentligt mødt i kommunen generelt, og her i familieafdelingen,” udtaler Janne Thiel.

Hun understreger, at tavshedspligten forhindrer hende i at kommentere konkrete sager, men hun er åben omkring de generelle problemer og de løsninger, der nu sættes i værk.

Et af de centrale problemer er et misforhold mellem ressourcer og opgaver. Antallet af komplekse sager er steget, uden at antallet af rådgivere er fulgt med. Det skaber et stort arbejdspres på de ansatte.

“Lige nu er der ikke hænder nok,” erkender Janne Thiel og forklarer, at det er en situation, der kigges ind i politisk.

Presset forstærkes af en høj personaleudskiftning, som i 2024 var højere end landsgennemsnittet. Det kan føre til brud i sagsforløb og manglende kommunikation, hvilket skaber utryghed for familierne. Samtidig er mange sager, eksempelvis om tabt arbejdsfortjeneste, bundet op på en stram lovgivning, der giver socialrådgiverne et begrænset fagligt skøn og ofte fører til afslag, som kan være svære for borgerne at acceptere.

Nye tiltag skal forbedre borgeroplevelsen

For at imødekomme udfordringerne har ledelsen i familieafdelingen iværksat en række initiativer. Et af de mest markante er et nyt kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere kaldet “Mødet med Borgeren”. Målet er at styrke den professionelle kontakt.

“I hvert fald at borgerne har en oplevelse af at blive ordentligt behandlet. Blive gået i møde og blive behandlet med respekt, uanset hvilken afgørelse de træffer,” forklarer Janne Thiel Doctor.

Derudover implementeres en ny samarbejdsplatform, “Trivsel Plus”, der skal sikre bedre sammenhæng på tværs af skoler, dagtilbud og familieafdelingen for at forebygge, at børn og familier “lander ned mellem to stole”.

Der er også indført faste procedurer for, hvordan borgere informeres, når en sagsbehandler stopper, for at undgå kommunikationssvigt. Ambitionen er klar: “Vi vil jo rigtig gerne have en af Danmarks bedste familieafdelinger”, siger Janne Thiel Doctor.