Læserdebat

Nogle træer ville pynte – og gavne 

Læserdebat af: Malene Søgaard-Andersen – Spidskandidat til KV25 for SF i Fredericia

Hver morgen og hver eftermiddag kører jeg til og fra arbejde. Her passerer jeg dagligt industriområder, hvor der skyder erhvervsejendomme op.

Store bygninger i beton og stål omringet af grønne græsplæner – men der mangler noget. 

Det kunne være fantastisk, hvis virksomhederne ville være med til at pynte op med træer på de grønne arealer, der omkranser deres virksomheder. På samme måde ville det være fantastisk hvis de grønne græsplæner, der ligger langs motorvejene i Fredericia Kommune, ligeledes blev beplantet med træer. 

Jeg personligt bliver i godt humør når jeg ser træer stå rundt omkring i landskabet. Men træerne har også en gavnlig effekt på CO2-udledningen og er i mange tilfælde bopæl for dyreliv. 

Generelt er der behov for flere træer i Danmark og resten af Europa. Træer er en flot og simpel måde at nedbringe CO2-aftrykket på. 

Så kære erhvervsliv. Vil I gøre en SF’er glad hver morgen og hver eftermiddag – så start med at plante nogle træer på jeres grund.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv