FREDERICIA

Christian Bo udtrykker skuffelse over brintrørsbeslutning: En øv-dag

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

I borgmesterens beretning til Socialdemokratiets generalforsamling, fyldte skuffelsen over regeringens beslutning om, at brintrøret fra Esbjerg til Tyskland via Vejen, ikke som planlagt bliver ført videre til Fredericia, meget

“Jeg har jo talt rigtig meget om den her grønne omstilling, og jeg har talt rigtig meget om de muligheder, vi har med de virksomheder, vi har i Fredericia” indledte Christian Bro, og forsatte:

“Og så kan I nok gætte jer til, at der lige er kommet et brintrør i vejen, hvor jeg må sige, at det er simpelthen en entydigt forkert beslutning, der er taget.

Begrebet forsyningssikkerhed bliver brugt.

Nu siger jeg bare: Langt hovedparten af alt flydende brændstof, der bliver distribueret i Danmark eller i hvert fald på den vestlige del af Danmark, det kommer fra Fredericia, enten fra raffinaderiet eller fra Samtank nede på havnen.

Det eneste raffinaderi i Danmark, der fremstiller flybrændstof, det er Crossbridge.

Jeg siger det bare, og så kan man jo tænke på charterrejser, men man kan jo også tænke på noget andet, sådan taler mere ind i den situation, vi er i med Ukraine og det trusselsbillede, der er.

Men nu er det jo sådan, at når man får sådan en træls besked, og vi var forhåndsvarslet i borgmesterkredsen, og også på de store virksomheder, som det her det handler om, så rækker man jo ud. Jeg har i den her forbindelse valgt at række ud til Erhvervsministeriet, fordi det her handler i virkeligheden mere om erhvervsudvikling, end det handler om forsyning, og de er, kan jeg roligt sige, fra den særlige rådgiver, for det er jo ham man kommer til at tale med, at ministrene er i den grad opmærksomme på, at der er en problemstilling her.

Og så er det jo op til os igen, både politisk, men jo ikke mindst de virksomheder, det her omhandler, at tage fat på de rette relevante ministerier, fordi det vi skal have er en tidsplan.

Altså det der med, nu går vi i dialog, og så snakker vi om det, det ved vi jo allesammen ikke mindst som socialdemokrater, at så kan vi jo snakke solen sort.

Altså det der skal til, det er jo, at der er en ren tidsplan. Det her skal simpelthen ha’ sat et årstal på; hvornår kommer de der fyrre kilometer som mangler, og mere er det jo ikke: Fyrre kilometer.

Så der skal arbejdes.

Og jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at vi ikke når i mål med det, altså netop af de årsager, jeg omtalte før, og raffinaderiet i Fredericia er reelt det eneste, der hurtigt kan omstille sig til at fremstille – – også – grønne brændstoffer.

Vi har Ørsted liggende lige hernede, der er jo CO2, som de jo ellers bare skal lagre et eller andet sted ude i Nordsøen, det ville da være noget federe, hvis det blev brugt til at fremstille grønne brændstoffer.

Vi har en Ever Fuel lige ved siden af, og jeg kan blive ved med rækken, I kender den selv. Så ja, det var noget øv i går (fredag den 1. februar 2025, red).”