FREDERICIA

Brandalarm fra Raffinaderiet

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

TrekantBrand blev søndag aften kaldt ud til en brandalarm fra Raffinaderiet på Egeskovvej i Fredericia

Der blev sendt flere sluknings køretøjer til Crossbridge Energy Raffinaderiet sent søndag aften.

Den automatiske brandalarm blev udløst 22.58, og kort tid efter satte det første slukningskøretøj kursen mod raffinaderiet.

Der er ankommet flere slukningskøretøjer fra stationerne i Fredericia og Middelfart. Flere af dem holder i venteposition foran raffinaderiet. Der er tale om flere sprøjter, vandtankvogne og en redningsstige. Dertil kommer at raffinaderiets egen brandstation også har deres beredskab i indsats.

TrekantBrands station i Fredericia havde tidligere på aftenen sendt en sprøjte til assistance ved en bygningsbrand i en anden kommune.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra beredskabet omkring situationen, men redaktionen kan oplyse at beredskabet i første omgang er alarmeret via det automatiske brandvarslingsanlæg.

Opdatering kl.23.44: Flere slukningskøretøjer er begyndt at forlade venterækken og returnere til stationerne.

DanmarkC TV forsøger at få en kommentar fra Raffinaderiets presseafdeling.

Opdateres…