Soroptimisterne sørgede for skræk og gys på volden lørdag aften
Igen i år var den fredelige vold omdannet til et sted for skræk, gys og høje hvin fra deltagerne, der ikke kunne holde sig væk fra Halloween-arrangementet
Trods advarsler var der lange køer foran biletsalget, for et godt gys skal man ikke kimse af. Og det var netop hvad deltager fik i rigt mål. Og de yngste deltagere havde klogeligt taget deres forældre med, så nerverne kunne falde lidt til ro inden den næste skrækindjagende oplevelse.
Soroptimisterne er en del af af en internatinal bevægelse, og består af “proaktive kvinder, som arbejder sammen på lokalt, nationalt og internationalt plan for at uddanne og styrke kvinder og piger med det formål at forbedre deres liv.” Det fremgår af deres hjemmeside.
Vores lokale 6. Juli Garde var med, og underholdt på Landssoldatpladsen. De var næsten ikke til at genkende, da de ikke var i deres velkendte uniformer, men klædt ud til den uhyggelige lejlighed.
Soroptimisterne håber der igen i år bliver et overskud på arrangementet, der går til et godt formål, som det fremgår af plakaten nederst i denne artikel.
Se med, når DanmarkC TV om kort tid bringer uhyggeligt TV fra volden.