Prisen for et budgetforlig
Læserdebat af: Karsten Cordtz, Fredericia
I forbindelse udarbejdelsen af det kommunale budget for 2025 valgte et flertal, udenom det største parti i byrådet, at indgå et budgetforlig. Det er de naturligvis i deres ret til, men der kan i den forbindelse stilles til spørgsmål ved prisen.
Prisen kan opgøres på flere måder. Der er den økonomiske, hvor det viste sig ikke at være den store forskel – udover hvordan budgettet skulle finansieres. Her kunne Socialdemokratiet f.eks. ikke se sig selv i forslaget om udlicitering, af forligspartnerne kaldet konkurrenceudsættelse, af kommunale opgaver.
Der er også en politisk pris. Der har med socialdemokratiet i spidsen været tradition for, i de sidste 10 år, at lave budgetter sammen med stort set alle partier. Der blev udvist stor ansvarlighed overfor opgaven og anledningen blev ikke brugt til politisk spin.
Fordelen ved de brede forlig, baseret på et bredt flertal i byrådet, er at de gav tryghed og klarhed hos borgere, kommunale medarbejdere og virksomheder i kommunen om retningen for de kommende års udvikling, frem for en usikkerhed om fremtiden.
Jeg tror og håber på, at alle byrådets partier drager den lære af den nuværende situation. At de finder ud af at det tjener byens interesser bedst, hvis alle samarbejder om at finde ansvarlige løsninger, på de udfordringer byen står overfor.
Rammer for deltagelse i debat: På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv