Spareforslag: Samarbejdet med Fredericia-Middelfart Teaterforening ophører næste år
Besparelsen er 248.000 kr. i 2025 og 496.000 kr. i 2026 åg årene frem hvis aftalen opsiges pr. 1. juli 2025
Det fremgår af bilaget til dagsordenen til det kommende møde i Kultur og Idrætsudvalget på fredag, at det er forvaltningen der er kommet med forslaget!
Forvaltningens indstilling
Det årlige samlede tilskud lyder på 0,496 mio. kr. og er fordelt er fordelt på to poster.
- Kultur og idrætsudvalget samarbejdsaftale med foreningen – årligt beløb 0,429 mio. kr.
- Foreningens støtte fra kulturpuljen – 0,067 mio. kr.
Hvis det vurderes, at samarbejdet med foreningen skal fortsætte, kan der alternativt gennemføres en reduktion af det årlige tilskud.
Hvis samarbejdet med foreningen bringes til ophør, vil det medføre en besparelse på 0,248 mio. kr. i 2025 og 0,496 mio. kr. i de efterfølgende år.
Samarbejdsaftalen med Fredericia-Middelfart Teaterforening har til formål at:
▪ Sikre Fredericia kommunes borgere et alsidigt teaterrepertoire af god kvalitet
▪ Sikre teaterforeningen et grundlag for at kunne indgå forpligtende aftaler med teaterproducenterne
▪ Sikre at kommunen har overblik over de omkostninger, der kan påregnes på området
Fredericia-Middelfart Teaterforening laver ikke selv teaterproduktioner men fungerer som et mellemled, der indkøber og videreformidler professionelle turnerende forestillinger, som fremvises på Fredericia Teater. Fredericia Kommune og Fredericia-Middelfart Teaterforening har gennem flere år haft et godt samarbejde, hvor foreningen har understøttet Fredericia som teater-by ved at fremvise en bred vifte af forestillinger.
Foreningen støttes af Slots- og Kulturstyrelsen samt Fredericia og Middelfart Kommuner med tilskud, som understøtter dem til at oppebære en fornuftig egenkapital.
Fredericia Kommune støtter med 0,496 mio. kr. årligt, og Middelfart Kommune med ca. 0,050 mio. kr. årligt. Forskellen i beløb skyldes, at de fleste forestillinger fremvises i Fredericia.