Politiets døgnrapport

Avispiger oplevede mand med pistol under uddeling af aviser

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Sydøstjyllands Politi rykkede talstærkt ud da de modtog anmeldelsen

Kl. 17.35 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om en bevæbnet mand i en opgang i Sjællandsgade.

To piger havde under uddeling af aviser oplevet, at en mand kom ud ad en lejlighed med en pistol i hånden, tog ladegreb og gik ned sigtede mod sin postkasse, hvorefter han går op igen. Der blev ikke afgivet skud!

Sydøstjyllands Politi rykker frem med indsatsleder og flere patruljer, og finder ud af, at der er tale om en mand på 33 år og pistolen var en såkaldt “soft-gun”.

Den slags må man altså ikke, og derfor rejste politiet sigtelse for overtrædelsen af ordensbekendtgørelsen. Manden har ikke truet nogen, men det har generet den offentlige orden, som vicepolitiinspektør Mikkel Ross udtrykker det.

Anmeldelsen blev foretaget af den ene piges mor, og til det siger Mikkel Ross: “Det er selvfølgelig fint, at politiet kontaktes!”