Politiets døgnrapport

80 årig kvinde offer for tricktyveri – mistede ure og smykker for en mindre formue

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Det var et meget atypisk tricktyveri som en svindler udførte mod en ældre dame i Snoghøj i mandags

Mandag den 22. april klokken 16 bliver en ældre dame på 80 år kontaktet telefonisk af en mand, som oplyser, at han er fra “Statens Sikkerhedsinstitut”. Noget der ikke findes/eksisterer.

Manden spørger ind til, om hun har nogle værdigenstande og smykker og så videre. Efterfølgende den ældre enige med ham fra “Statens Sikkerhedsinstitut”, at hun har mange sager og værdigenstande, som derfor skal indhentes til vurdering, fordi hun skal beskyttes mod kriminelle. 

Som aftalt dukkede der kort tid efter en mand op, og hentede blandt andet ure og en masse forskellige smykker.

Der er tale om værdigenstande for et ganske betydeligt beløb.

Gerningsmand efterlyses
Manden bliver beskrevet som høj, slank, mørkt hår, mørkt eller brun skæg, dansk af udseende og iført mørkt tøj. Politiet hører gerne fra vidner på telefon 1-1-4.