
Wings for Life World Run i Fredericia: – Vi løber for dem som ikke kan
Søndag den 4. maj 2025 lød startskuddet i Fredericia til det globale velgørenhedsløb “Wings for Life World Run”.
For tredje år i træk var byen vært for arrangementet, hvor tusindvis af mennesker verden over løb samtidigt for at samle penge ind til forskning i rygmarvsskader.
Wings for Life World Run er en verdensomspændende begivenhed, hvor hundredtusindvis af mennesker i omkring 190 lande deltager samtidigt. At Fredericia igen i år var blandt værtsbyerne, vidner om en stærk lokal opbakning, jubler arrangør, Henrik Kyhl.
– I dag løber vi faktisk for dem, der ikke kan. Vi samler ind til forskning i rygmavskader, lød ordene til DanmarkC TVs reporter fra Henrik Kyhl, da vi mødte ham på pladsen ved Kulturkasernen i Øster voldgade.
– Fredericia er bare en fed by, og hvor er det vildt, så mange der bakker op omkring det, sagde han.
Successen tilskrives i høj grad byens evne til at stå sammen.
– Jeg tror, det de ‘de globale arrangører red.’ har set, det er, hvordan når vi står sammen som by, så kan vi rigtig meget, lød det fra Henrik Kyhl. Både Fredericia Kommune og lokale virksomheder, og knap så lokale som Red Bull, har bidraget til at gøre løbet muligt.








Løberne kom bla. forbi det legendariske lokale skrammelrock-orkester Padlock Chain, som hjalp med at heppe og holde humøret højt når deltagerne løb forbi Ryes Plads. Fotos: DanmarkC TV