Visionen bliver glemt, mens beton og prestige vokser

Visionen bliver glemt, mens beton og prestige vokser

Læserdebat af: Poul Rand, liberal skribent og kommentator

En strategi skal kunne ændres. Det er en del af politisk ledelse. Men så skal man også fortælle borgerne, hvorfor man forlader den, og hvilken ny kurs man vælger.

Det er galt, når et byråd vedtager langsigtede visioner med store armbevægelser – og få år senere træffer beslutninger, der ændrer retningen, uden at forklare hvorfor. Samtidig bliver nye projekter kaldt kommunale fyrtårne, uden at borgerne får dokumentation for, hvilken værdi de skaber.

Fredericia har kaldt sin Vision 2033 for »Fredericia – Fremtidens Centrum«. Ambitionen var blandt andet at være grøn i verdensklasse, skabe unikke oplevelser hver dag og blive børnefamiliernes førstevalg. Visionen skulle »omdannes til hverdag«. Kanalbyens grønne campus blev i Vision 2033 og Planstrategi 2023 beskrevet som et omdrejningspunkt for grøn efter- og videreuddannelse. Det var en politisk vision – ikke en løs idé, der tilfældigvis dukkede op.

Fæstningscentret indgår i Vision 2033. Voss-grunden blev overdraget gratis med det formål at skabe centret. Nu tales der om at samle fæstningsfortællingen med Musicalteatret i et nyt kulturhus i Kanalbyen.

Fredericia risikerer at skabe sin egen kommunale »white elephant«: et flot projekt, der tager sig godt ud ved indvielsen, men siden kræver flere og flere penge for at fungere, og så ender den langsigtede politik som en samling projekter, der hver for sig måske er fornuftige, men tilsammen ikke nødvendigvis skaber den by, politikerne lovede.

Dronningepladsen viser også, hvor vigtigt det er at følge op på kommunens prioriteringer. Der blev brugt omkring 1,6 millioner kroner på at indrette pladsen til blandt andet Metal Magic og andre arrangementer. Senere blev der anlagt fodboldtræningsbaner på arealet. Hvis anvendelsen er ændret, bør kommunen forklare, hvad der skete med den oprindelige plan, og hvordan de offentlige penge har skabt varig værdi.

Borgerne skal kunne se, hvad der ændres, hvorfor det ændres, og hvad der kommer i stedet. Beslutningerne giver indtryk af, at vi (Byrådet) alene vide – og borgerne først bliver orienteret, når kursen allerede er lagt. Hvorfor skal borgerne tro på den næste vision, hvis den forrige kan flyttes, når den bliver besværlig?

Det samme gælder nye idéer fra borgerne. Hvis en idé ikke passer ind i en eksisterende afdeling, pulje eller procedure, risikerer den at blive sendt fra skrivebord til skrivebord, indtil ingen føler ansvar for at undersøge den. Et kommunalt system skal kunne behandle sager. Men en levende kommune skal også kunne lytte, stille spørgsmål og afprøve nye løsninger.

Vision 2033 forpligter byrådet. Hvis strategien stadig gælder, bør kommunen vise, hvordan den omsættes til mål, ansvar, tidsplan og finansiering. Hvis kursen ændres, bør politikerne forklare hvorfor.
Jeg har respekt for et byråd, der tør sige: »Den gamle plan var god, men virkeligheden har ændret sig. Derfor ændrer vi den – og her er vores nye plan, begrundet med tal.«

Jeg har sværere ved at respektere, hvis gårsdagens vision langsomt forsvinder, mens morgendagens prestigeprojekt pludselig dukker op i budgettet.

En strategi skal være fleksibel, men den skal også holde retningen. Ellers er det ikke en strategi. Så er det bare næste budget.

Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.

2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv

3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.

4. Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv