Virksomheders sociale ansvar er vigtigt at hylde

Virksomheders sociale ansvar er vigtigt at hylde

Læserdebat af: Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti og Ulla Egeskov, byrådskandidat til KV25 for Det Konservative Folkeparti

Når CSR prisen uddeles i Fredericia den 14. maj er det en vigtig markering for Det Konservative Folkeparti. Det handler nemlig om det vigtige ansvar, Fredericias virksomheder tager for, at mennesker på trods af mentale eller fysiske handicap bliver en del af et arbejdsfællesskab.

Det er en ægte konservativ værdi at et stærkt erhvervsliv og det sociale ansvar går hånd i hånd.

For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at vi har et arbejdsmarked i Fredericia Kommune, hvor der er plads til alle i arbejdsfællesskabet. Det er uanset diagnose, mentalt helbred, fysisk handicap eller udfordringer, der kan gøre det svært at have et job på almindelige vilkår.

For Det Konservative Folkeparti er det ligeså vigtigt, at vi har virksomheder i Fredericia, som påtager sig et socialt ansvar, og som bliver understøttet tilstrækkeligt til at kunne tage hånd om de svageste på arbejdsmarkedet. Derfor er CSR prisen vigtig. Prisen er med til at fremhæve nogle af de virksomheder, som har påtaget sig en vigtig samfundsmæssig opgave i at inkludere mennesker med et mentalt eller fysisk handicap i et fællesskab på arbejdsmarkedet, hvor der er fokus på ressourcer og muligheder fremfor tildeling af førtidspension.

Èn af de virksomheder, som løfter et stort socialt ansvar er DanmarkC TV. De er et godt eksempel på, hvad det sociale ansvar betyder for den enkelte, og hvad det betyder at være en del af et fællesskab, hvad det skaber af samfundsværdi og hvad det kræver af en arbejdsgiver at give plads til dem, der har brug for lidt ekstra hjælp til at få et job og blive i det.

Som konservative tror vi på, at potentialet for socialt ansvar er større, men vi mener, at det sociale ansvar skal være et valg for den enkelte virksomhed. Derfor er det også en vigtig politisk opgave at skabe gode incitamenter, som gør det attraktivt for virksomheder at tage et socialt ansvar. For det kræver uden tvivl noget ekstra.

Det Konservative Folkeparti foreslår derfor bl.a., at der indgås flere samarbejdsaftaler mellem Fredericia kommune og de virksomheder, der løfter et socialt ansvar. Dette med formål at understøtte virksomhederne og borgerne bedst muligt. Herudover har vi ønske om at styrke muligheden for sparring mellem virksomheder, der tager et socialt ansvar ved etablering af netværk.

Alle mennesker fortjener en plads i arbejdsfællesskabet, og det er de virksomheder, der giver denne mulighed og tager det ansvar, vi glæder os til at hylde ved årets uddeling af CSR pris i Fredericia.

Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.

2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv

3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.

4. Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv