FREDERICIA

Vinter- og Afskedskoncert i Trinitatis

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Organist Niels Erik Aggesen gav en forrygende koncert

Efter 35 år som organist ved Trinitatis Kirke, går den særdeles velanskrevne Niels Erik Aggesen på pension.

Gennem adskillige år, har Niels Erik sat sit personlige præg på Fredericias 5.-6. juli fester med en særlig koncert, samt ikke mindst hele det musiske liv i Trinitatis Kirke.

Korarbejdet (der er hele to: Junior- og Pigekor) har været en vigtig del i arbejdet, og denne eftermiddag blev der sunget – ja, himmelsk.

Repertoiret ved denne koncert afspejler både korets og Niels Eriks alsidighed. Og den høje professionelle tilgang Niels Erik har til sit arbejde.

Niels Erik Aggesen er stadig frisk og i vigør, så mon ikke den velkendte pipe lægges til side nogle gange, og Fredericia igen kan lægge øre til, når Niels Erik fremtryller sine smukke toner?

Det må vi håbe – og se frem til!

DanmarkC TV bringer i foråret et portræt af Niels Erik Aggesen.