112

Villabrand i Taulov – Politiet frygter at én person er omkommet

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

En voldsom villabrand i Taulov, natten til søndag – har formegentlig fået en tragisk udgang oplyser Sydøstjyllandspoliti til DanmarkC TV

En stor villabrand på Højdedraget i Taulov, fik natten til søndag d. 28.november, formegentlig en fatal udgang. Én person formodes ikke at være nået ud i tide, og frygtes derfor brændt inde i villaen. Det oplyser en patrulje fra Sydøstjyllands politi til DanmarkC TVs rapporter på stedet.

Alarmen indløb natten til søndag, klokken 04.12, og første brandbil ankom til brandstedet klokken 04.24. Her stod hele huset omspændt af flammer. Røgdykkere gjorde sig straks klar, til at gå ind i den flammeomstændte villa, men branden var så voldsom, at slukningen måtte påbegyndes udefra. Indsatslederen ved TrekantBrand satte slukningen ind fra flere stedet omkring villaen, og brandslanger lev rullet ud på stier omkring villaen, så der kunne holdes et konstant vandtryk til de hårdtarbejdende brandmænd og kvinder.

Klokken 4.55 ankom en ekstra vandtankvogn med vand til branden, men allerede kort tid efter måtte den køre afsted igen, efter mere vand. Efter kort tid, vendte den retur med ny vandforsyning.

Ved branden var der indsat brandvæsnets indsatsleder, to mobilsprøjte og to vandtankvogne, flere politipatruljer og politiets indsatsleder. Endvidere holder en ambulance og en lægeambulance stand-by. Den brændende villa er opført i 1979 med ydrevæge i letbeton og med Build-up tag.

Betragtes som gerningssted

Sydøstjyllands politi oplyser til DanmarkC TV, at brandstedet nu opfattes som et gerningssted, da én person i villaen frygtes omkommet i den voldsomme villabrand.

Sålænge vi ikke kender brandårsagen, så betragter vi det som et gerningssted, oplyser politiet på stedet.

Politiet har afspærret området, så de kan indsamle spor og indsætte hunde i forbindelse med efterforskningen.

En lægebil og en ambulance holder stand-by ved branden, der grundet sit omfang, kunne ses på lang afstand.

Senere søndag bringer DanmarkC TV en tv-raportage fra indsatsen i Taulov.