FREDERICIA

VILLA UDBRÆNDT I PJEDSTED – BRAND BLUSSET OP IGEN

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Lørdag eftermiddag ødelagde en brand en villa på Fiskebækvej i Pjedsted.

Branden var så omfattende, at hele huset udbrændte. Flere eksplosioner og meter høje flammer, kunne ses på lang afstand, og det tog Trekant brand adskillige timer at få bugt med branden.

 

Søndag morgen stod der igen en røgsøjle op fra den udbrændte villa, og der blev igen sendt bud efter Trekant Brand, der rykkede ud med både indsatsleder, mobilsprøjte, stige – og vandtankvogn.

Ved branden lørdag omkom tre hunde, der ikke kunne reddes ud af det brændende hus i tide.

Trekant Brand valgte efter slukningen af den opblussede brand søndag morgen, at flytte den store campingvogn foran den udbrændte villa og placere den længere væk fra villaen.

Villa i Pjedsted står i lys lue – Brandvæsnet kæmper mod flammer og eksplosioner