FREDERICIA

Vil du gerne blive den bedste udgave af dig selv?

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Odd Fellow Logen “Olaf Rye 117”, inviterer interesserede kommende brødre indenfor ved en informationsaften

Vi kender alle Fredericias travlsete gågade – i Gothersgade. Her ligger alt lige fra tøjbutikker, til helsekost – men sætter du farten lidt ned og kigger en smule op for at nyde de mange arkitektoniske bygninger i gågaden, så vil du falde over den flotte bygning, hvor pladeforretningen FONA for år tilbage lå. Bygningen tilhører Odd Fellow logen, og på de to øverste etager, mødes i alt fire loger, for at gøre en forskel for andre – og sig selv.

Olaf Rye 117 hedder logen DanmarkC TV har besøgt, til en snak om hvad en loge egentlig er. Vi møder Overmester Finn Jacobsen, der blandt andet fortæller om sit første møde med logen og brødrene, og hvilken betydning det har haft for ham.

Få et kig indenfor i logens lokaler. I den kommende uge byder logen interesserede indenfor i lokalerne i Gothersgade. Ønsker man at deltage, kræver det dog at man kontakter Overmester Finn Jacobsen via mail om@olaf-rye.oddfellow.dk.