“Vi to skal brænde sammen” sagde en sigtet før han forsøgte at sætte ild til sin mor og sig selv
Dommeren besluttede at lukke dørerne, så offentlig ikke foreløbig får kendskab til den spektakulære sag, hvor en 22 årig er tiltalt for forsøg på manddrab
Fredericia: En ung mand af syrisk oprindelse på 22 år, blev i dag kl. 10 fremstillet i grundlovsforhør i Kolding. Han er sigtet for i går eftermiddags at have overhældt sin mor på 53 år med en brandbar væske, og flere gange forsøgt at antænde væsken. Det skete ved shelterpladsen uden for Madsby Parken.
Udtalelsen “Vi skal brænde sammen” kom frem da anklageren oplæste anklageskriftet kort før dommeren lukkede retsmødet, og var en del af anklagerens argument for at rejse tiltale for forsøg på manddrab.
Sigtede ankom til retten iført en blå dragt, og med hænderne fastspændt i et fikseringsbælte. Sigtede har overnattet i fængslet Enner Mark. Der var rigeligt med politi tilstede i retten.
Sigtede forstår dansk ret godt, men fik dog tildelt tolkebistand.
Politiet har oplyst, at forsøget på manddrab er foregået i et nært familiemiljø, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Forud for retsmøde havde sigtede en kort samtale med sin beskikkede forsvarer Mikkel Cramer.
Anklagede begærede straks dørlukning under henvisning til at sagen endnu ikke er fuldt ud efterforsket, og at forsøget på manddrab er sket i nære familierelationer.
Den fremmødte presse, Fredericia Dagblad og DanmarkC TV protesterede. Pressen henviste til at politiets pressemeddelelser og oplysninger i øvrigt, beskrev forsøget i Madsby Parken som et faktum, også med at sigtede var anholdt, at retsmøder som udgangspunkt er offentlige, at anklager næsten vanemæssigt begærer lukkede døre, og at domstolene lige så ureflekteret efterkommer begæringen.
Det tog under ti sekunder for dommeren, at efterkomme anklagerens begæring.
Efter retsmødet oplyser anklageren til DanmarkC TV, at sigtede er fængslet i fire uger i surrogat. Den sigtede kærede ikke afgørelsen.