Læserdebat af: Jan Filbært, kandidat til kommunalvalget for SF
I de seneste år har der været stigende fokus på unges mentale sundhed, men tallene går stadig den forkerte vej. Flere unge kæmper med stress, angst og mistrivsel, mens deres fysiske sundhed også bliver dårligere. Det er et samfundsproblem, vi ikke længere kan nøjes med at tale om – vi må handle.
I mange kommuner, også her lokalt, ser vi, hvordan unge presses af høje krav fra både skole, fritid og sociale medier. De skal præstere fagligt, se godt ud, være sociale og altid have overskud. Når forventningerne bliver urealistiske, følger mistrivslen efter. Samtidig viser undersøgelser, at mange unge bevæger sig alt for lidt, spiser uregelmæssigt og sover dårligt. Psykisk og fysisk trivsel hænger tæt sammen – men vi behandler dem ofte som to adskilte problemer.
Skoler og foreninger gør allerede en indsats, men ansvaret kan ikke lægges alene på dem. Kommuner og politikere bør skabe rammer, hvor trivsel prioriteres lige så højt som karakterer og præstationer. Det handler om at sikre tid til pauser, bevægelse og samtaler – ikke bare flere projekter og kampagner. Derudover bør vi som voksne – forældre, lærere og beslutningstagere – turde tage ansvar for det pres, vi selv er med til at skabe.
Et vigtigt skridt kunne være at styrke de lokale fællesskaber. Når unge har et sted, hvor de føler sig set og hørt, mindskes risikoen for isolation og psykiske problemer. Idrætsforeninger, ungdomsklubber og frivillige fællesskaber kan spille en afgørende rolle her. Men de skal have ressourcer til det – ikke blot fine ord i en budgetaftale.
Vi taler ofte om, at de unge er fremtiden. Hvis det skal være mere end en kliché, må vi tage deres trivsel alvorligt – både den psykiske og den fysiske. Det kræver investeringer, prioriteringer og ærlighed om, at vores samfunds tempo og forventninger ikke er holdbare. De unge har ikke brug for flere kampagner. De har brug for, at vi lytter – og handler.