Læserdebat af: John Nyborg, formand for Diabetesforeningen Fredericia og Regionsudvalget Syddanmark
Når man som jeg gennem flere år har været engageret i Diabetesforeningen, møder man mange mennesker, som hver eneste dag får livet med diabetes til at fungere. Et liv med familie, arbejde og fritid – men også et liv, hvor sygdommen altid følger med.
Derfor er diskussionen om sensorer, moderne behandling og tidligere opsporing ikke bare en sundhedsdebat på Christiansborg. Den handler om menneskers hverdag – også her i Fredericia.
Diabetesforeningen har netop fremlagt udspillet Investering i et sundere Danmark. Grundtanken er enkel: Vi skal blive bedre til at investere i menneskers sundhed, før sygdom og følgesygdomme bliver alvorlige.
Et konkret eksempel er sensorer til mennesker med type 2-diabetes.
Jeg har selv prøvet at gå med en sensor, og det gav mig et meget konkret indblik i, hvad teknologien kan. Man kan følge, hvordan mad, bevægelse og hverdag påvirker blodsukkeret. Det giver en forståelse af ens egen krop og mulighed for selv at handle på den viden.
Derfor foreslår Diabetesforeningen, at sensorer til mennesker med type 2-diabetes kommer på finansloven for 2027. Forslaget er, at mennesker med type 2-diabetes, som ikke tager insulin flere gange dagligt, får adgang til tre sensorer det første år efter diagnosen og derefter to om året. Beregningerne viser en årlig investering på 118 millioner kroner og en forventet samfundsgevinst på omkring 135 millioner kroner.
Det er et godt eksempel på, at forebyggelse ikke kun er en udgift. Det kan være en investering – både menneskeligt og økonomisk.
Men vi skal også blive bedre til at opdage sygdom tidligere. Og her rammer udspillet noget, der ligger mig meget på sinde gennem mit daglige arbejde i de almene boligområder.
29 procent af mennesker med type 2-diabetes bor i almene boligområder. Samtidig viser udspillet en tydelig social ulighed i kronisk sygdom.
Det fortæller mig, at vi ikke altid kan nøjes med at vente på, at mennesker selv finder vej til sundhedsvæsenet. Nogle gange skal vores forebyggende indsatser også bevæge sig den anden vej – ud til mennesker og tættere på deres hverdag.
Diabetesforeningen foreslår derfor både målrettet opsporing af mennesker med særlig risiko og mere lokale, opsøgende indsatser. Det giver god mening. Jo tidligere vi opdager sygdom, desto bedre muligheder har det enkelte menneske for at handle og forebygge alvorlige følgesygdomme.
For mig er der en klar rød tråd: Vi skal bruge moderne teknologi, når den virker. Vi skal opdage sygdom tidligere. Og vi skal investere i forebyggelse, før vi står med regningen for sygdom og følgesygdomme.
For bag alle beregningerne står mennesker. Mennesker, der gerne vil passe deres arbejde, være noget for familien, deltage i fællesskabet og leve et godt og aktivt liv.
Danmark ligger i dag nummer 20 blandt EU-landene, Norge og Schweiz, når det gælder antallet af sunde leveår. En italiener kan i gennemsnit forvente 11 flere sunde leveår end en dansker.
Vi skal ikke alene have flere år at leve i. Vi skal have flere gode og sunde år at leve i.
Beslutningerne træffes måske på Christiansborg. Men forskellen skal kunne mærkes i menneskers hverdag – også her i Fredericia og i Region Syddanmark.