Vi passer på mor før fødsel - hvorfor ikke efter?

Vi passer på mor før fødsel - hvorfor ikke efter?

Læserdebat af: by-og regionsrådsmedlem Susanne Stenstrop Thorsen (SF), Kolding

Hvis du har prøvet at være gravid, har du sikkert en graviditetsjournal liggende et sted. En journal, der fortæller om jordemoderbesøg, lægeundersøgelser, blodprøver, scanninger og meget andet. Vi passer godt på vores gravide i Danmark. Det skal vi også.

Men når barnet kommer til verden, forsvinder den systematiske opmærksomhed på kvindens krop stort set. Et rutinetjek hos egen læge omkring otte uger efter fødslen. Og ellers må du sige til, hvis der er noget. Kontrasten er til at tage og føle på. For kvindekroppen er ikke færdig med fødslen, bare fordi barnet er kommet sikkert til verden.

80 procent af alle fødende brister. Mange oplever inkontinens, nedsunket underliv, smerter eller senfølger efter kejsersnit.

Efter mange operationer og behandlingsforløb følger sundhedsvæsenet rutinemæssigt op. Fordi komplikationer ikke altid er lette at opdage selv, og fordi tidlig behandling kan gøre en stor forskel. Hvorfor skulle en fødsel være anderledes?

Derfor går SF til årets budgetforhandlinger i Region Syddanmark med et forslag om efterfødselsklinikker på alle regionens fødeafdelinger.

Vi passer godt på kvinderne, mens de er gravide. Det skal ikke stoppe, fordi barnet er født. Mor bliver ikke ligegyldig, når barnet kommer til verden. Det skal hun heller ikke blive for sundhedsvæsenet.

Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.

2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv

3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.

4. Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv