FREDERICIA

– Vi har igangsat mange undersøgelser, siger Søren Larsen (A) om Kobbelgaarden

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Efter dagens møde i Senior og Socialudvalget er der ingen afklaring om Kobbelgaardens ledelse eller drift

Der blev efter mødet holdt et pressemøde, hvor ét af spørgsmålene var, om de kritiserede forhold på Kobbelgaarden ville få ledelsesmæssige følger. Det var der ingen der ville udtale sig om. Dog var der enighed om at der skal kigges på ledelsen af stedet – og området.

Til gengæld var der enighed om, at personalet udfører et godt stykke arbejde!

Organisationen generelt
Det er den der nu skal ses på, og der skal skaffes et overblik.

– Politikere har haft brug for et overblik for, at have det rette overblik, lød det fra Cecilie Roed Schultz (Ø).

Senior og Socialudvalget fik tirsdag eftermiddag en orientering om situationen på Kobbelgården, som har udviklet sig noget kaotisk.

Tilsyn i december 2023
Efter godt to år med jævnlige kritikpunkter kom tilsynsrapporten som gav et skærpet tilsyn. Den påpegede blandet andet ledelsesmæssige forhold, der skulle være bragt i orden seneste 15. marts 2024.

Forvaltningen gik igang med en handleplan for at rette op på forholdene, og en kvalitetsundersøgelse af voksen- og handicapområdet skulle “forceres”.

Kom der en ny tilsynsrapport i weekenden?
Der var i hvert fald en tilsynsrapport tilgængelig på Tilbudsportalen.dk, som gav den mest sønderlemmende kritik af bostedet.

Rapporten er efterfølgende fjernet, men Fredericia Dagblad oplyser, at det angiveligt var et høringseksemplar der ved en fejl var lagt ud. Den oplysning er ikke tilgået DanmarkC TV.

Rapporten gemte DanmarkC TV, og kritikpunkterne kan ses her

Der var pressemøde efter mødet i Senior- og Socialudvalget på Meldahls Rådhus. Foto: DanmarkC TV.