Mandag dannede Christiansborg rammen om en helt særlig begivenhed for danske veteraner. Her blev den nyindstiftede Peter Lund Madsen Pris nemlig uddelt for allerførste gang i historien.
Modtageren af denne fornemme anerkendelse blev Veteranhjem Fredericia. Det var lederen af det lokale veteranhjem, Lars Ejby Pedersen, som stolt modtog prisen på vegne af hele huset og dets brugere. Selve overrækkelsen blev foretaget af Peter Lund Madsens søn
Prisen er oprettet for at hædre personer, fællesskaber og organisationer, der yder en særlig indsats i samfundet. Modtagerne skal med nysgerrighed, viden, varme, ordentlighed og ansvarlighed bidrage til en bedre forståelse af mennesket, hjernen og sindet. Det er præcis disse værdier, som arbejdet på veteranhjemmet i Fredericia er bygget på.

DanmarkC TV fangede Veteranhjemmets leder, en meget glad, Lars Ejby Pedersen dagen derpå.
– Vi havde den store glæde igår at modtage Peter Lund Madsen-foreningens pris, det var første gang at prisen blev uddelt, og den betyder rigtig meget for os, siger Lars Ejby Pedersen.
Også veteran-koordinatoren i Fredericia Kommune, er helt utrolig stolt af prisen. På Facebook skrives der således igår:
– Jeg har i dag været så priviligeret, at være inviteret til Peter Lund Madsen Prisen på Christiansborg. Peter Lund Madsen Foreningen havde valgt, at overrække prisen til Veteranhjem Fredericia, lyder det fra Veteran- og pårørende, koordinator Lina Lind Noltensmejer som fortsætter:
– Det er et stort skulderklap for vores veteraner og ikke mindst vores frivillige. Vi er jo ikke noget behandlingssted, vi er et hjem, der skaber fællesskaber og kammeratskaber for vores veteraner og familier, siger hun.
Kort tid før sin pludselige død nåede Peter Lund Madsen selv at besøge stedet. Den kendte psykiater blev dybt imponeret over den støtte og det unikke fællesskab, han oplevede under sit visit. Han så med egne øjne, hvor stor en betydning hjemmet har for de mænd og kvinder, der vender hjem fra svære missioner i udlandet.