FREDERICIA

Verdens Vildeste Brobyggere – Flotte broer skød op

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Kanalbyen fik fredag tre nye – midlertidige broer

Der var rigtig god stemning fra start til slut, da Verdens Vildeste Brobyggere fredag byggede tre nye broer med håndkraft i Kanalbyen.

Konkurrencen der var for lærlinge inden for håndværkerfaget – startede klokken 10.00, hvor startskuddet blev sat, efter en velkomsttale fra fredericias borgmester Steen Wrist.

Dagen igennem blev der arbejdet hårdt på at nå at bygge de tre broer på tid, og 30 minutter før sluttiden, valgte alle tre hold at tilkøbe sig en ekstra time, for at kunne nå at blive færdig.

Dermed blev værktøjet lagt til side efter nedtællingen klokken 19.00.

Du kan komme med helt tæt på, når DanmarkC TV lørdag bringer en længere udsendelse fra Verdens Vildeste Brobyggere. Du finder sendetidspunktet i TV-Guiden nederst i artiklen.