FREDERICIA

Venstre i Fredericia vil have den nye politiskole

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Venstre i Fredericia vil have ny politiskole til byen.

venstreMed baggrund i det nye politiforlig, hvor det blev bestemt, at der skal opføres en ny politiskole i Vestdanmark. Politiets ledelse skal selv afgøre placering af den nye politiskole, og det har fået Venstre i Fredericia reagere promte.

Rigspolitichefen fik lørdag den 21.11.15 et brev fra Venstre i Fredericia med begrundelser for, at det vil være optimal for politiet at placere den nye politiskole i Fredericia.

 

Overfor Rigspolitichefen har Venstre i Fredericia pointeret flg. fakta.:

  • Fredericia kommune har købt forsvarets kaserne, Bülow, som snart igen er fri, efter kasernen har fungereret som flygtningecenter. Bülows kaserne har fornyligt været i spil omkring statslige arbejdspladsers udflytning fra København, og er egnet til hurtigt at blive omdannet til politiskole.

 

  • Til politielevernes køretekniske uddannelse, er der i Fredericia et køreteknisk anlæg, som politiet har brugt til vedligeholdelseskursus i udrykningskørsels mv. Køreteknisk anlæg ligger placeret mellem 6-8 min. kørsel fra Bülows kaserne.

 

  • Til den praktiske skyde- og våbenundervisning er der i Fredericia militært øvelsesområde med bygninger. Politiet bruger i dag det militære område til skydning, indtrængnings – og PLOV øvelser. Det militære øvelsesområde ligger placeret 6-8 min. kørsel fra Bülows kaserne.

 

  • Til fysisk træning og svømmeundervisning har Fredericia faciliteter til dette i Fredericia Hallen, som ligger placeret 6-8 min. kørsel fra Bülows kaserne.

 

  • Politielevers undervisning i kriminalteknik. Kriminalteknisk afd. (Rigspolitichefens egen afdeling) ligger placeret på Politigården i Fredericia, som ligger ca. 5 min. gang fra Bülows kaserne.

 

 

  • Fredericias beliggenhed: Centralt midt i Danmark gør, at når politieleverne har opnået et vis niveau, og kan indgå i beredskabet til større mandskabskrævende aktioner, vil der fra Fredericia på få timer kunne blive flyttet større politistyrker til hvilket som helst sted i Danmark.

 

  • Boligforhold til politielever. Fredericia har boligforhold, hvor prisen matcher bedre til politielevers indtægt end andre steder i Danmark.

 

venstre2I Venstres brev til Rigspolitichefen gør de opmærksomme på, at en placering af den nye Politiskole på Bülows kaserne – vil betyde en kort transporttid til undervisning der måtte ligge udenfor den nye politiskole.

 

Om det lykkes at få en ny Politiskole til Fredericia, afgøres af Rigspolitichefen på et senere tidspunkt. Flere byer har ønsket at få den nye politiskole – blandt andet nabobyen Kolding.