VEJLE

VEJSPÆRRINGER TIL POST DANMARK RUNDT 2014

Cykelløbet Post Danmark Rundt kommer fredag den 8. august 2014 til Vejle. Feltet skal, som tidligere år, køre en 5,6 km rundstrækning omkring Ribe Landevej, Koldingvej, Kiddesvej og Pedersholms Allé.

Opløbet sker på Koldingvej ved Egevang, ligesom tidligere år.

Der bliver spærret veje i forbindelse med cykelløbet:

  • På Kiddesvej bliver der stillet hegn op mellem fortov og vej og fra kl. 10 til 19.30 er vejen spærret for bilister.
  • Koldingvej bliver spærret i begge retninger fra Grønlandsvej til krydset Damhaven/Sønderbrogade fra kl. 12 til ca. 19.30.
  • Pedersholms Allé samt Ribe Landevej fra Pedersholms Allé til krydset ved Damhaven bliver spærret fra kl. 16 til ca. 19.30.

Der bliver parkerings- og standsningsforbud fra kl. 16 til ca. 19.30 på: 

  • Kiddesvej,
  • Koldingvej fra Ribevej til Kiddesvej,
  • dele af Pedersholms Allé.

Vi håber beboere og firmaer omkring ruten har forståelse for ændringerne i trafikken.

Husk at parkere din bil uden for de afspærrede områder, hvis du skal bruge den i det tidsrum, hvor vejene er spærrede.

Har du spørgsmål, kan du skrive til: teknikogmiljo@vejle.dk

PostDanmarkRundtspærringer