
Vejarbejde, chikaner i trafikken og hæmmet fremkommelighed – Jeg forstår godt borgernes frustrationer

Læserdebat af: Karsten Byrgesen, lokalpolitiker, Regionsrådet i Syddanmark og Byrådet i Fredericia
Jeg forstår til fulde I rigtig mange borgere, der er ved at gå ud af jeres gode skind over de mange urimelige forhold der knytter sig til besværlig fremkommelighed, kommunal inddragelse af P-pladser og gode veje, der voldsomt forringes med indsnævringer og chikaner.
Rigtig mange borgere og særligt borgere i Nørrebrogade kvarteret og brugere af Nørrebrogade har i flere år råbt op om de urimelige tilstande der knytter sig til tre års vejarbejde. Det samme gør de hårdt ramte handelsvirksomheder i samme område.
Jeg ville håbe, jeg kunne tage det fulde ansvar for elendighederne, men jeg har som politiker arbejdet forgæves og for døve kommunale ører over de forhold som fortsat rammer rigtig mange borgere. Jeg krævede en effektiv arbejdsstyrke der hurtigt muligt og til mindst mulig gene, kunne færdiggøre vejarbejdet.
Jeg pegede i processen på Nymarksvej og 6. Julivej som triste eksempler på, hvorledes arbejdet og det færdige resultat ikke skulle fremstå, og jeg argumenterede mod at fjerne parkeringspladser. Jeg og rigtig mange borgere fik alt det, som vi ikke havde ønsket.
Tilstanden kalder på forandring, forbedring og reel indflydelse til borgerne.
I myldretiderne er fæstningens ind- og udfaldsveje pressede og der bliver ikke bedre af, at vi skal zigzagge os frem og tilbage. Det er træls ikke at blive lyttet til, men det er værre fordi det dagligt går ud over rigtigt mange borgere.
Mine oplevelser er, at det her minder om en skjult dagsorden der dels skal nedsætte bilers hastighed til del mest langsomme tempo, gøre gader og veje besværligt fremkommelige for motoriserede og indskrænke antallet af parkeringspladser. Det er jo mærkeligt eftersom der er en stigning i antallet af private køretøjer.
Jeg finder tilstandene uhyrlige og ude af proportion med virkeligheden og borgernes ønsker. Jeg hylder privatbilismen og den frihed det giver os alle, men det skal ikke være en kommunal kamp mod borgerne og friheden og en besværliggørelse af hverdagen, hvad enten der er vejarbejde og larm i årevis, eller trafikal chikane der hæmmer fremkommeligheden.
Rammer for deltagelse i debat: På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv