FREDERICIA

Varmestuen i Danmarksgade lukker ikke

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Varmestuen i Danmarksgade behøver ikke at lukke

Mandag kontaktede Kirkens Korshær Fredericia Kommune, da hjælpeorganisationen så sig nødsaget til at lukke varmestuen i Danmarksgade midlertidigt på baggrund af manglende indtægter fra genbrugsbutikker. Det fik politikerne til at reagere hurtigt, og Økonomiudvalget besluttede i går aftes at give Kirkens Korshær en ekstra bevilling på 60.000 kr. for at undgå en nedlukning af varmestuen. 

Gør en kæmpe indsats

”Varmestuen gør en kæmpe indsats for byens socialt udsatte, og en lukning af varmestuen kan have store konsekvenser for Fredericias socialt udsatte borgere især i en kold tid som nu. En lukning af varmestuen vil også betyde, at hjemløse ikke længere kan tilbydes nødovernatning på Mosegårdsvej, som dermed vil være nødsaget til at overnatte udenfor i frostgrader. Derfor glæder jeg mig over, at Økonomiudvalget har besluttet at bruge penge på at holde varmestuen åben, så socialt udsatte borgere fortsat har mulighed for social kontakt, mad, varme og nødovernatning”, siger Peder Wittendorf Tind, formand for Social og Beskæftigelsesudvalget.

DanmarkC TV tog derfor kontakt til Bjarne Dahlmann formand for Kirkens Korshærs Varmestue, for at høre hvad de 60.000 kroner betyder for varmestuen.

Ellers kan du se indslaget herunder på lørdag klokken 12:

Husk at holde dig opdateret på: http://www.DanmarkC.tv

Du kan også følge os på: http://www.YouTube.com/DanmarkCTV