Vandrelaug udvider til hele Trekantområdet
Nyt navn og reception i Det Bruunske Pakhus skulle markere øget fokus på vandring i hele regionen
Dansk Vandrelaug Kolding har skiftet navn til DVL Trekantområdet. Navneændringen signalerer et fornyet fokus på at styrke vandrekulturen i hele Trekantområdet, der dækker Kolding, Fredericia og Vejle indtil videre for lauget.
For at fejre det nye navn inviterede DVL Trekantområdet til en reception i Det Bruunske Pakhus i Fredericia onsdag den 13. november 2024. Receptionen var åben for alle, der var interesserede i at høre mere om foreningens tilbud og aktiviteter.
“Dem i Fredericia og Vejle, de kan føle sig mere inkluderet”
Hvad er baggrunden for at i nu ændrer navn?
– Det gør vi, fordi Trekantområdets Kolding, Fredericia og Vejle er jo et kæmpestort område med mange potentielle kunder til Vandrelaget. Og dem, der bor i Fredericia og Vejle, de er ikke klar over, at de hører under DVL Kolding. Så derfor gør vi det for, at dem i Fredericia og Vejle, de kan føle sig mere inkluderet, fortæller Jytte Stycke, formand for DVL Trekantområdet.
DVL Trekantområdet tilbyder sociale vandreture i hele regionen.
– Altså, det er jo rigtig stort plus på den sociale side. Jeg har altid vandret, men mest selv, fordi det er jo for, at få fred og ro. Men da jeg gik på pension, så behøvede jeg ikke så meget fred og ro, og der meldte jeg mig ind i Vandrelauget, og det har været helt fantastisk, siger Thorkil Ebbesen, medlem af vandrelauget, som tilføjer:
– Vi har en del ture i Fredericia og Vejle også, men selvfølgelig flest i Kolding. Men vi skal i hvert fald sørge for, at vi kommer længere ud.
DanmarkC TV sender snart et tv-indslag fra Vandrelaugets fejring af deres nye navn.