
FREDERICIA
Væresteder samlet til Royal Side Run i Fredericia
Over 350 brugere og medarbejdere fra 30 sociale væresteder landet over deltog tirsdag den 3. maj i “Royal Side Run” i Fredericia. Arrangementet, fandt sted for andet år i træk i byen.
Arrangementet, arrangeret af Landsforeningen af Væresteder, samlede deltagere fra Rødby i syd til Thisted i nord. Formålet var at skabe et løbe- og gå-fællesskab for brugerne af landets væresteder.
“I dag har vi det, vi kalder Royal Side Run her i Fredericia, hvor vi har samlet 30 væresteder,” fortalte Nico Hansen, LVS, arrangør, og fortsatte:
“Vi har 350 værestedsbrugere, som er en del af løbet i dag.” Antallet af deltagere er steget siden sidste år, hvor 320 mødte op. Ideen til løbet opstod, da Fredericia var værtsby for Royal Run sidste år, hvilket inspirerede til en lignende begivenhed for værestedsbrugere.”




Fotogalleri: DanmarkC TV