DanmarkC TV

Home Læserdebat Værdig til Folketinget eller demokratisk tillidshverv
Værdig til Folketinget eller demokratisk tillidshverv

Værdig til Folketinget eller demokratisk tillidshverv

Jens Jørn Pedersen · Sanddalvej 4 · Fredericia, har startet en debat omkring tillidshverv

I Danmark har vi en forståelse af, at man ved udståelse af straffen ved en dom er fri igen ved løsladelse, men det vil stadig stå i straffeattesten i flere år (måske 5-10 år efter løsladelsen). Det er lovgivningen, der er sådan og gældende for befolkningen generelt, hvilket så også må og skal gælde for eventuelt folkevalgte. Når man ikke har en ren straffeattest, er man ikke værdig til kommunalbestyrelse, regionalbestyrelse eller Folketing. Samfundet har bestemt, at mange ansættelser ikke er mulige, når man ikke har en ren straffeattest hvilket også må gælde de folkevalgte repræsentanter i demokratiet og retsstaten. Uden en ren straffeattest, så kan man ikke indtage en position i samfundet som demokratisk repræsentant for befolkningen i en retsstat, hvilket især må gælde, hvis lovbruddet er sket i netop en position som repræsenterende befolkningen i et demokratisk tillidshverv. Hvis man ikke som folkevalgt til varetagelse af et tillidshverv til udøvelse af magen, som en sådan position giver adgang til, har overholdt og vil overholde lovgivningen, så er man ikke værdig til at indtage en sådan position igen. I hvert fald ikke så længe det figurerer i straffeattesten.

Ved at følge dagspressen bliver det klart, at der især er nogle bestemte politikere, der særligt er engagerede i Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som ser sig selv som lov og orden partier, sætter den politiske målsætning over lovgivningen, hvilket klart kom til udtryk ved debatten om Inger Støjberg, hvor DF politikere stod op en efter en, hvor de ikke var i stand til at se det farlige i lovbrud, når blot målsætningen var efter deres overbevisning. Det betyder således, at de ikke kan skelne i mål- og middelproblematikken, men det betyder også, at lovgivningen ikke tages alvorlig, når det blot drejer sig om et vigtigt politisk mål eller for den sags skyld moralsk overbevisning.

Det er rystende, at man kan vælge repræsentanter til Folketinget med disse manglende evner. Heldigvis var der mange i debatten, det viste en klar skelnen, heriblandt var Jens Rode (KD), Ole Birk Olesen (LA), Sikandar Siddique (G), Rosa Lund (EL), Torsten Geil (Alternativet), Karsten Lauritzen (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Mai Mercado (C) med flere.

Politikere fra DF og NB kunne også nævnes ved navne, men det vil jeg undlade, da de fleste vist kende problematikken, at lovgivningen skal gælde for andre, men ikke for mig/os. Hvis vi vil bibeholde vores demokratiske retsstat, så skal vi meget nøje overveje ikke at stemme på disse populistiske samlinger.

Det er klart for Inger Støjbergs vedkommende, at hun ville have kunnet administrere efter lovgivningen, hvis hun havde evnet det, men det var hun åbenbart ikke i stand til, blandt andet fordi hun blev presset særlig af DF og særligt af dengang og nu så emsige Martin Henriksen.

Problematikken bliver også lokalt, da Susanne Eilersen heller ikke ser ud til at være i stand til at skelne mellem mål og middel eller at forstå, at bevidst lovbrud for opnåelse af et politisk målsætning eller moralsk overbevisning, er noget ualmindelig farligt i et retssamfund. Vi kan jo så frygte, at det samme er tilfældet i Fredericias kommunalbestyrelse. Lovgivningens betydning er forsvindende, blot målsætningen er rigtig, men det er netop utrolig alvorligt, da det netop viser, at man ikke respekterer lovgivningen, hvis man ser noget andet som vigtigere end lovgivningen. Hvis Susanne Eilersen tænker således, er hun uværdig til at sidde i kommunalbestyrelsen

Det store spørgsmål er så, er hun alene i Fredericias kommunalbestyrelse med de problemer, når hun nu igen er viceborgmester? Eller er det befolkningsdelen, der stemmer på Susanne Eilersen og for den sags skyld på DF, der er problemet og ikke ved, at der er større sandsynlighed, at demokratiet undergraves indefra i stedet for udefra? Måske ønsker den del af befolkningen ikke demokrati.